Lange, Julius Henrik BREV TIL: Madsen, Karl FRA: Lange, Julius Henrik (1886-04-15)

TIL KUNSTHISTORIKEREN KARL MADSEN.
Kbhvn., 15. April 1886.

Kære Karl Madsen!

Vil du, naar jeg udtrykkelig beder dig derom, lade dig overtale til at tro, at jeg først i Aften har faaet din Afhandling om Michael Ancher ¹i »Tilskueren«. egentlig gennemlæst? Det er ikke til Ære for mig, men ligner mig kun altfor godt, Tværdriver som jeg saa tidt har været. Jeg takker for Læsningen. Den aldeles hensynsløse Ærlighed, som er ejendommelig for Artiklen, paaskønner jeg i høj Grad, og den bør alle paaskønne, ogsaa Michael Ancher. Man er egentlig strængest mod sig selv, naar man opstiller og fyldestgør et saadant Krav til Strænghed mod en af sine kæreste og nærmeste Venner. Enkelte Steder finder jeg, at du driver Strængheden lidt for vidt: jeg vilde f. Ex. have taget »Fattig Kristian udenfor sit Hus en Sommeraften« (1884) noget i Forsvar. Jeg erindrer, at jeg saa det hænge Side om Side med et af la Cours bedst gennemførte Rilleder — og det vil ikke sige lidt —, og at jeg filosoferede over Modsætningen : til den ene Side den fuldendte Form med det forunderlig kolde og lidet fyldige Indhold; til den anden Side unægtelig et Smøreri, men med en Fylde af Stemning, Aand og i Grunden ogsaa Farve, som der langtfra var hos la Cour (som forresten er min gamle og oprigtig ærede Ven). — Men det kan man jo have forskellige Meninger om.

Tillad mig at sige, at jeg i din Artikel til Forstaaelse af Michael Ancher savner en eller anden Skildring, en rolig, fordybet, bred Skildring af et eller andet frem-s. 222trædende enkelt af hans Kunst. Det forekommer mig, at man med en saadan Skildring naar mere end med lutter oversvævende — som Rasmus Nielsen vilde have sagt — Karakteristik og Kritik. Forresten synes jeg, at du siger virkelig fortrinlige, overordentlig træffende følte og erkendte Ting om ham.

Men du havde jo bebudet mig et Besøg! Hvor blev du af? Jeg var oppe hos Scavenius og talte din Sag; han havde læst din »Japansk Malerkunst« og var den bevaagen. Gav forresten ikke noget Løfte; men det gør de Folk jo aldrig ved slige Lejligheder.

Venlige Hilsener.

Din
Jul. Lange.