Lange, Julius Henrik BREV TIL: Lange, Georg FRA: Lange, Julius Henrik (1886-05/1886-08)

TIL DEN ÆLDSTE SØN (i
Skaane
).
[Kbhvn., Forsommeren 1886.].

Kære G.!

Tak for dit sidste Brev, som glædede mig! Det fornøjede mig ogsaa, at din Fætter, som besøgte os Lørdag Aften, lejlighedsvis sagde, at hans Fader i et Brev havde rost dig for Flid. Det har maaske lidt været for at en-couragere sin egen Pode til en ædel Kappestrid; men det har vel heller ikke været grebet rent ud af Luften.

Igaar Morges gjordes der den triste Opdagelse, at alle vore Duer vare forlorne. En af dem laa dræbt paa Gulvet i deres Rum, med knækket Hals og et Bid i Nakken; de s. 224andre vare væk, men paa Gulvet fandtes der Fjer af dem, som viste, at der havde været Forvirring derinde. Drengene havde ogsaa været uforsigtige, de havde ikke lukket ordentlig for Adgangen udefra. Formodentlig har det været Maaren (derpaa tyder den dræbte); den har da suget Blodet af en, og de andre ere fløjne. Maaske ogsaa først Maaren og derefter Katten, der saa har ført saa mange Lig bort, den kunde overkomme. Drengene vare naturligvis nedslagne, og lille Jens græd sine modige Taarer over Tabet af sin Chaleur; med dette lixe Navn var hans nu voxne Dueunge døbt. Moder og Bibbe stemte som Kvinder for, at den dræbte Mæfikke skulde begraves i Haven; men Drengene, som ringeagte Følsomhed, fik den stegt til deres Frokost ...

(Slutningen mangler.)