Lange, Julius Henrik BREV TIL: Weis, Andreas Peter FRA: Lange, Julius Henrik (1891-01-08)

TIL FULDMÆGTIG A. P. WEIS.
Kbhvn., 8. Jan. 1891.

Kære Ven!

Jeg tror, du fandt mig lidt ubehagelig idag, og det kan være, at jeg virkelig var det. Men det forekommer mig heller ikke, at du ganske var dig selv, naar du antydede, at, naar jeg fik mit Arbejde ordentlig betalt, saa kom det ikke mig ved, hvorledes det, naar det kom til Stykket, blev iværksat. Naar jeg er fundet mest egnet til det Hverv, der er mig betroet, saa er det dog til syvende og sidst, fordi jeg er den, som har mest Interesse for Skulpturens Historie, og jeg har virkelig megen Interesse for den. Og uden Sentimentalitet kan jeg ogsaa sige, at den Plan, jeg foreslaar, er fremgaaet af virkelig Interesse for Helheden og Enkelthederne, og jeg finder, at mit Faderhjerte har al Grund til at krympe sig noget ved at overgive den til de kongelige Plejemødre, idet jeg selv, efter at have givet mine Papirer fra mig og faaet mit Honorar, betragtes som en Sagen uvedkommende Person. Aldeles bortset fra personlige Hensyn vilde dette ikke være god eller tjenlig Administration og vilde ogsaa stride ganske mod Principerne i Udlandets Museumsforhold.

Er dette personlig fordringsfuldt? Nej, det ved Gud, det ikke er.

Din hengivne
Jul. Lange.