Lange, Julius Henrik BREV TIL: Hannover, Emil Viggo FRA: Lange, Julius Henrik (1892-10-27)

TIL KUNSTHISTORIKEREN E. HANNOVER.
Kbhvn., 27. Okt. 1892.

Kære Hannover!

Min oprigtigste Tak for det tilsendte. Jeg kunde visselig ikke ønske den udtalte Dom om min Rog ¹»Menneskeskikkelsen«. I. fordelagtigere, frygter snarere for, at den er altfor gunstig.

Deres Indvending ²mod Langes Anskuelse: at den frontale Holdning i Statuerne blev fastholdt, fordi den ansaas for den Mennesket mest værdige, havde Hannover (i »Politiken« 27/io) indvendt, at Frontaliteten, hvis den skyldtes en ethisk Betragtning, ogsaa maatte være herskende i de med Statuerne samtidige Fladebilleder; men disse gengive meget ofte (og højst ufuldkomment) Vendinger af Legemet i Hals og Underliv, hvad Lange selv har paavist. »Hellere end at opfatte Frontaliteten som en Form for et Menneskeideal maa man da vistnok nøjes med at opfatte den som et særligt Statueideal for en primitiv statuarisk Kunst.« har interesseret mig meget; den var mig saa ny, at jeg, under min mangeaarige Syslen med disse Opgaver, næppe nogensinde selv er faldet paa den. At den har egentlig reel Betydning, tror jeg dog ikke; og jeg skal være villig til engang at forsvare min Anskuelse nærmere for Dem. Derimod indrømmer jeg strax fuldt ud, at den har en ikke ringe formel Be-tydning med Hensyn til min Fremstilling, og at det er en Mangel ved denne, at Indvendingen ikke er diskuteret i den.

Venlig Hilsen.

Deres hengivne
Jul. Lange.