Lange, Julius Henrik BREV TIL: Beckett, Francis FRA: Lange, Julius Henrik (1892-11-21)

TIL KUNSTHISTORIKEREN F. BECKETT (i
Paris
).
Kbhvn., 21. Nov. 1892.

Kære Beckett!

De har gjort mig en stor Fornøjelse ved Deres Brev fra Paris, som viser mig, at De har det godt og inddrikker Nydelse og Belæring i fulde Skaaler. Deres Ytring om »en Fornemmelse af at drømme en smuk Drøm« passer akkurat ind i min Erindring fra mit første Ophold der i Juli og August 1867 — dengang var De nok endnu ikke født. Der er unægtelig en vis kunstnerisk og aandelig Tæthed i denne By, som jeg ikke kender fra andre Byer; og naar man blot kan undgaa l’embarras de richesse, saa behøver man ikke at frygte for Hungersnød. Jeg har ogsaa ligesom De været taknemlig for at have Mesterværker fra de forskellige Skoler hængende ved Siden af s. 286hverandre i Salon carré; det er virkelig den Slags »Saloner«, hvor man bedst faar Synspunkterne anviste, og jeg fantaserer somme Tider om en stor universel Salon carré af udvalgte Sager fra hele Jordkloden, det kommer der vel ogsaa nok engang, naar Menneskeheden har faaet sig hyggelig arrangeret henimod Nærheden af Dommedag. Forresten finder jeg, at den i Louvre lader ikke lidt tilbage at ønske, saavel hvad Lys som hvad Udvalg angaar; og det er vel ogsaa en anerkendt Sag. Da jeg i Sommer gik i Louvre, lavede jeg mig i Tankerne et andet Udvalg, hvad der kan være et ganske lærerigt Tankeexperiment. Det hele Galleri har Stof nok til en bedre, — hvorvel jeg indrømmer, at den, som er der, er en meget fed og spækket Steg.

Igaar Aftes var jeg i Theatret sammen med mine Sønner og saa »Maria Stuart« — jeg saa, de andre saa og hørte. Jeg fik hændelsesvis min Plads ved Siden af min gamle Ven Kr. Zahrtmann, og vi førte i Mellemakterne — afbrudt af Akterne — en livlig Disput om van Dyck, som Zahrtmann ikke vilde levne Ære for 2 Skilling, hvorimod jeg paastod, at han var en af Verdens største og fuldkomneste Malere, nærved at være den største af alle i Henseende til den maleriske Stil — skønt jeg ikke er blind for, at han undertiden melder sig som noget af en Laban. Men i Louvre findes der virkelig storartet skønne Ting af ham, som jeg tout bonnement kan staa og glo paa en hel Time ad Gangen, blot fordi de ere en saadan Vellyst for Øjet. Har jeg ikke Ret?

Præterea censeo, at De, inden De forlader Paris, en klar Morgen før 9 indlinder Dem paa den nærliggende Gare Montparnasse og tager Tur og Retur til Chartres — ingen Udgift at tale om! Hvorfor ikke tage et saa betydningsfuldt Indtryk med? Nu vel — der gives jo ogsaa andre betydningsfulde Indtryk, og jeg bør maaske ikke forstyrre Dem i Deres mere specielle antike Studier; men De véd nok, at jeg for Øjeblikket færdes i Middelalderen, og De har maaske nok bemærket den slemme Egenskab ved mig, at jeg vanskelig kan have Øje for andet end det, jeg netop færdes i. (Det glæder mig, at De af Dem selv har set, at Referatet af mit middelalderlige Foredrag var meget slet — men man kan jo ikke anlægge Sag mod en slet Referent).

s. 287Ja, hvad skal jeg raade Dem til m. H. t. Belgien og Holland? Glem endelig ikke i Brüssel det vældige Museum i Palais du Cinquantenaire, og pas paa, at der ikke bliver stjaalet 50 francs fra Dem paa et Hotel! Det er mine Leveregler. Og god Fornøjelse af »la grande place«, som virkelig er dejlig! Og god Fornøjelse af Malerisamlingen i Antwerpen — men det kommer vel af sig selv! Men gaar Deres Plan ikke ud paa at sluge altfor meget i for kort Tid? Jeg har faaet det Indtryk. Holland kender jeg saa lidt: jeg har kun været der paa to korte Besøg à en halv Snes Dage, og sidste Gang for allerede 10 Aar siden. Men Kendere sætte jo megen Pris paa dette Land.

Jeg pønser paa Muligheden af en Sviptur til Berlin henad Jul. — Lev nu rigtig vel! Alle gode Ønsker fra

Deres hengivne
Jul. Lange.