Lange, Julius Henrik BREV TIL: Hannover, Emil Viggo FRA: Lange, Julius Henrik (1894-08-31)

TIL KUNSTHISTORIKEREN EMIL HANNOVER.
Kbhvn., 31. Aug 1894.

Ja, kære Hannover, det er ogsaa mit Ønske, at vor nu afsluttede Polemik 1 ikke skal efterlade Bitterhed mellem os personlig. Jeg maa ogsaa tillade mig at fastholde, at det var Dem, der begyndte med det »personlige«, hvormed jeg naturligvis ikke mener den private Personlighed, men den offentlige. Jeg minder herom, fordi Ordet »personlig« forlød fra Dem i en anklagende Tone imod min Polemik.

Med Ordet »Frisind« mener jeg naturligvis ikke, at man — fra det Standpunkt, man mener at burde indtage — bør stille sig tolerant til hvadsomhelst. Det kan De jo alene se af min Optræden mod Skovgaards Billede, naar De vil bortse fra Forskelligheden i vor Dom derover. Jeg mener med Frisind nærmest en aaben Sans for og Villie til at anerkende Værdier, fra hvilken Kant de end monne kom m e.

De vil af det vedlagte uendelig snurrige Brev se, at De har en trofast allieret i Byen Leipzig. Jeg siger e n allieret; thi at han paastaar at tale »i fleres Navn« burde vel foreløbig anses for en lille Fiktion, der klæder godt i anonyme Breve.

Og hermed besvarer jeg Deres venlige Hilsener og kalder mig bestandig

Deres oprigtig hengivne
Jul. Lange.