Lange, Julius Henrik BREV TIL: Møller, Niels Laurids FRA: Lange, Julius Henrik (1895-12-13)

TIL GAND. JUR. NIELS MØLLER.
Kbhvn., 13. Dec. 1895.

Kære Hr. Niels Møller!

Tak for Deres »Koglerier«! — Naar en elskværdig Dame, en Værtinde i et Selskab, byder en sin Mad og spørger, hvordan den smager, svarer man naturligvis i hvert Fald med et galant Buk og en Kompliment for hendes kulinariske Talenter. Men vi er jo her mellem Mandfolk; og derfor vil jeg ogsaa være saa mandfolkelig aabenhjertig at tilstaa for Dem, at jeg nærmest havde Lyst til at give Dem en rigtig Næsestyver i Anledning af den Bog — naturligvis under Forudsætning af, at De ikke vilde optage Næsestyveren som en Personlighed eller som Mangel paa Paaskønnelse af det Venskab, De har vist mig ved at sende mig Deres Bog. Jeg taler kun som Tilhænger af en gammeldags Æsthetik til en Bepræsen-tant for en nymodens, der er mig en skrækkelig Torn i Øjet. Og De — Oversætteren af Æschylos — er endda s. 335den haardeste Hals, jeg hidtil har truffet paa blandt Forkæmperne for dette nye — det lærer man af Deres »Koglerier«.

Jeg sværger Dem til, at jeg endnu ikke er bleven saa stivbenet eller asthmatisk, at jeg ikke af fuldt Hjerte kan følge med noget nyt. Men jeg vil have Lov til at spørge det ud om, hvad det vil.

Vorherre maa vide, til hvis Fornøjelse De bogfører syv lange og syv brede, hvad en stakkels sur og arrig og aldeles aandstom københavnsk Frue tænker paa, naar hun ligger i en klam Seng med kolde Fødder og ikke kan falde i Søvn. Der gives aldeles ikke nogen Situation, i hvilken Mennesket er mindre til Velbehag for sig selv eller andre. De vil maaske svare, at Kunsten er »Ej blot til Lyst«, og at det er gammeldags at forlange »Fornøjelse« og »Velbehag« af den. Men er der da nogen aandelig Ernæring ved en saadan Suppe paa en tør og vissen Gulerod? Eller skal Suppen betragtes under Synspunktet af Medicin, hvilken Menneskene jo til deres eget Bedste skulle sluge, selv om den smager nok saa forbandet? Nej, dertil er Suppen ikke koncentreret nok. Eller er det det, man kalder l’art pour l’art? Det er jo muligt, og med den Formel kunne alle Indvendinger afvæbnes. Giv Kunsten, hvad Kunstens er! Nu vel, men hvad kommer saa Kunsten Menneskene ved? Saa kan et saadant Værk opbevares i et Slags Museum eller Herbarium; men det kommer ikke til at cirkulere i Menneskenes Blod, det bliver Menneskene i Grunden uvedkommende. — Nej, maa jeg bede om l’art pour les hommes!

Jeg beundrer ligesaa meget som Berlingske Tidende i Aften Deres Stilkunst, Deres æsthetiske Kogekunst, og jeg finder Deres Browningske Monologform meget interessant; men jeg spørger om Indholdet, hvad Suppen er kogt paa, hvad der staar i Monologerne. Ansé mig for Deres Ven!

Deres hengivne
Jul. Lange.