Søndag Morgen, 25. Juni 1855. Sanct Hansdag.
Iforgaars, min kjære Hanne, fik jeg Dit fjerde Brev, men først høit op ad Dagen, fordi Skibet var blevet forsinket ved Stormen. Det blev da for sildigt at svare samme Dag. Igaar afgik intet Skib, og jeg har derfor ikke kunnet skrive før idag.
Imorgen reise Suhr og Bang, Du vil altsaa see dem i Marienbad faa Dage efter Modtagelsen af disse Linier. I Onsdagss. 338var jeg paa Sølyst i det omtalte lille Ministerselskab, nemlig Bang, Hall, Andræ og Simony, desuden var der Bræstrup og Rottbøll, med hvilke jeg kjørte. 1) Jeg var kommen rigtigt ind i Ministeriet, thi jeg sad ved Bordet mellem Bang og Andræ. Det var et ret behageligt Selskab, Andræ var usædvanlig oprømt og følgelig meget elskværdig ; Hall saae noget nedslaaet ud og var temmelig taus, dog blev han længere hen noget oplivet. Igaar Formiddags gjorde jeg Suhr en Afskedsvisit, og gjorde ligeledes længe opsatte Visiter hos Treschow, Collin, Etatsraad Skrike og flere, hvorpaa jeg tog til Rottbøll, hvor jeg var buden til Middag, og hvor jeg traf Bræstrup, Prof. Hjort, Skrike (det var en Lykke, at jeg ikke havde opsat Visiten længere), fremdeles Sass, Ussing og nogle Andre, hvoriblandt den hamborgske Consul Sommer, med hvem Du forrige Aar var i Marienbad. Uagtet han talte med mig, nævnede han dog ikke Dig eller talte om sit Ophold ved Badet, hvorfor jeg først troede, at det maatte være en Anden, indtil man sagde mig, at det var den Samme. 2) Treschow var samme Dag reist til Vordingborg med Frøken Steenberg, men de komme tilbage paa Torsdag. Jeg afleverede den laante Bog tilligemed mit Kort. Fra Collin, hvem jeg besøgte efter Din Begjæring, skal jeg hilse Dig ret meget. Fru Drewsen var i Sorø, men kommer ogsaa snart tilbage. — Bang er nu rigtig sammengroet med Suhr. 3) Han skal nu boe i Suhrs Gaard ved Frederiksholms Canal, formodenlig gratis, i hvilken Anledning Hornemann er opsagt, og Etagen sættes i en ny, glimrende Stand, og udvides i Retningen af et stort Loft, der hidtil har staaet ubenyttet. Bang er forresten en godmodig Mand, som jeg i Grunden godt kan lide, men han er uden Holdning, og svarer kun lidet til Billedet af en Premier-Minister, bedre til Billedet af en Philister — ikke blot for Rimets Skyld.
Imorgen forlader Christensen sin Condition her i Huset, og en Anden, som jeg har fæstet efter Avisen, drager ind is. 339hans Sted. Jeg husker ikke hans Navn, men han er fra samme Egn som Søren Pedersen, i samme Alder, og godt kjendt og anbefalet af ham. 1) Desuden har han gode Skudsmaal fra flere gode Huse, hvor han har tjent. Han er ingen Skjønhed, men ligner med sine store runde Øine en gammel Ugle. Marie er misfornøiet med ham, hun siger paa Dine Vegne ; hun havde recommanderet mig en ung Springfyr, som jeg forkastede. Jeg faaer nu see, hvorledes det gaaer med ham; han er da kun fæstet maanedsviis. Christensen interesserede sig meget for, at jeg skulde bestemme mig for denne og ikke for Springfyren, naturligviis af Jalousie paa Caroline. Alle give gode, egennyttige Raad. Til Maries Ære maa jeg dog sige, at hun aldeles ikke har yttret noget Bestemt, men kun givet mig at forstaae, at hun foretrak den Anden, men da hun hørte, at jeg havde besluttet mig for Denne, tog hun overmaade vel derimod, og sagde, at de skulde nok komme ud af det med hinanden.
Sammenligningen mellem de to Skuespillere og de to Ministre kan komme til at passe bedre end Du mener, thi Wiehe med Kone er virkelig reist til Stettin forleden. 2) De stode mellem Reisende i Avisen, og paa samme Tid Rosenkilde med Kone, samt Hansen. Albrecht stod der ikke, han skulde dog reise med Hansen til Kissingen. 3) Albrechts Moder har arvet nogle Penge, i hvilken Anledning han kom til mig og sagde, at han ikke behøvede det Laan, han havde bedet om. Det er jo saare skjønt. Wiehes Aftenunderholdning har ikke med et Ord været nævnet enten i Berlings Tidende eller Kjøbenhavnsposten, medens alle de andre Aftenunderholdninger have været omtalte. Han havde udsolgt Huus og skal have modtaget megen Jubel. Iøvrigt skal Publicum næsten ganske have bestaaet af Damer, men som klappede og — jeg troer — raabte frem. Rottbøll havde hørt, at der kun var 30 Herrer, forresten lutter Damer, men det er vel overdrevet.
Professor Holst fra Christiania kjender jeg meget godt, det er en meget rar Mand og tillige meget dygtig i sit Fag. Hans. 340har engang besøgt mig i Kjøbenhavn, jeg troer, da vi boede i Brogaden, saa det undrer mig, at Du ikke har seet ham. Konen kjender jeg ikke. 1) — Paa Torsdag reiser Fru Suhr ; jeg maa see at komme til Sølyst forinden.
Og nu har jeg Intet meer at fortælle. Naar Du hertil lægger de udklippede Stykker af Bladene — den hurtigste Maade at fortælle Nyheder paa — saa er min Pose tømt for denne Gang, thi jeg har ellers intet Mærkeligt oplevet, som kunde være værdt at fortælle. Alt er her ved det Gamle, Haven staaer smukt i Blomster, men Veiret er daarligt ; idag er det en vedvarende Skylleregn. Det skulde jeg finde mig i, dersom kun Veiret var godt i Marienbad, thi til en Badecuur hører godt Veir ; maaskee har det nu forbedret sig. Du siger, at jeg skal finde paa Noget at more mig med. Jeg veed ikke, hvad det skulde være, og jeg har heller ikke Tid dertil. Min bedste Forventning er, at jeg om nogen Tid skal faae saa megen Ferie, at jeg kan foretage nogle astronomiske Beskjæftigelser, deels Observationer, deels Læsning. Der har samlet sig endeel Bøger hos mig, hvilke jeg endnu ikke har faaet Tid til at læse. Ved i dette Øieblik at see Noget efter i Almanaken finder jeg Din Pragtfugl, som forkynder Agtelse ; i den anden Calender ligger som Mærke den Fjer, Du ifjor sendte mig fra Wien. 2) Paa Bordet staaer Hjortefamilien som Papiirpresser, paa Væggen hænger Din Daguerreotyp (som nu er kommen høiere iveiret), i min Portefeuille bærer jeg den kunstige Sax, i Skabet hænger Guitar-Naalepuden, paa en anden Hylde ligger Uhrpuden med sin Krands af Fuglefjer, i Lommen har jeg daglig den lille Kikkert ; kort sagt, hvorhen mit Øie falder, støder det paa Erindringer om Dig.
Din Moder besøger jeg hver Gang jeg har faaet Brev fra Dig. Iforgaars var hun i ret godt Humeur og paa sin Maade ret elskværdig. Hun bad mig sige Dig, at hun hver Aften bad til Gud, at det maatte gaae Dig godt paa Reisen og at Du maatte komme hjem i god Behold. — Hvad min Moders. 341angaaer, da er der intet Nyt at sige om hende. Det gaaer nok desværre, som jeg sagde, at hun egenlig ikke faaer nogen Fornøielse af Din Gave ved Afreisen ; igaar fik hun 10 rd. deraf til Bærum og hundrede andre Apothekersager, men hun trøster sig med at complettere de 30, naar hun har faaet sin Pension for Maaneden og sin Enkepension paa samme Tid. 1) Nu griber hun sig ogsaa an i Anledning af Christensens Afgang.
Farvel for denne Gang, min egen kjære Hanne ! Jeg kan ikke skrive Mere, for ikke at opholde Brevet. I mit næste Brev haaber jeg at kunne meddele Dig Noget om Theatersager og om mine Planer for næste Saison. Farvel, og vedbliv at tænke venligt paa
Din
J. L. Heiberg.