Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1914-08-04)

Af Dagbogen.

Tirsdag, 4. 8. 14.

Rygtet gaar, at mange danske Bønder er bleven hentede i Nat: Chr. og Peter Iversen samt Hjulmager Petersen, Avnbøl, Jørg. Matthisen, Græshøj, Andreas Madsen, Blsns, samt Skrædder Matthias Jensen, Ullerup. Men ingen véd, hvor de er bleven af.

Det er Krigstider. I Dag er Fætter Peter 1) rejst; han er Underofficer og skal straks i Ilden. Han var ikke meget glad.

s. 8 Til Barnedaab paa Palæet 1) i Graasten. Det var trist. Johanne og jeg stod Fadder til den lille Ingrid.

Christian fortalte, at Konsulent Hansen og Købmand Biehl blev ført bort i Morges, og Gensdarmen havde sagt, at de skulde til Magdeborg, fordi der var en stor tyskfjendtlig Sammensværgelse over hele Nordslesvig; der var truffet et Par danske Nordslesvigere nede ved Rendsborgbroen med Bomber i Lommen. Hvad man dog alt maa høre!

Svend Anker er allerede kommet paa Lazaret. Lykkelige Menneske, kan man sige. Ligesom hans Regiment skulde rykke ud for at gaa til den franske Grænse, blev han paakørt af et Automobil og slynget hen ad Gaden, saa han brækkede højre Arm.

300 Mennesker, siger man, sidder indespærret paa Sønderborghus 2) . Det er ikke morsomt, men alligevel kan man ikke andet end le ad det. Endda Morbror Kresten 3) , som har maattet underskrive en Erklæring om, at han ikke vil sætte sin Fod indenfor det danske Forsamlingshus. Han var den første, der blev afhentet af de natlige Biler. Nede i Snogbæk tog de fejl af Husnummer og tog den tyske Chr. Andersen. Da de arresterede ikke maatte aabne Munden, blev Fejltagelsen først opdaget oppe ved Chr. Andresens, hvorpaa de maatte tilbage og hente den rigtige. Da hans Kone saa Morbror, slog hun Hænderne sammen og raabte: »Nej, æ Do aa med i de Firma!« Chr. Andresen tog det med Humør: »Nu ma Du ha’ Farvel, Mor, man er da ikke tabt bag af en Vogn, fordi man staar op i en Bil!« Saa glemte han sit Asthmapulver, og de maatte vende om for at faa det med.

Karlen Jens, som har været i Sønderborg med et Par Heste, har set Selskabet ude paa Sønderborghus under stærk Bevogtning. Han fortalte, der var 80. Vagten jog ham væk.

Margrethe Andresen har lige været her ovre fra Dybbøl. Hun bragte Fars Nøgler og Besked om, at vi ikke kunde vente ham for det første . . .

s. 9 Der var Kort fra Far, paa Tysk. En anden havde skrevet det for ham, for han kan jo ikke skrive Tysk.

Nu fortælles der, at Grev Schack til Schackenborg er bleven skudt, fordi han har skrevet et Brev til den danske Regering, at vilde de have os tilbage, saa var Øjeblikket kommet. Men man fortæller saa meget.

Russerne er rykkede ind i Tyskland paa flere Steder. Franskmændene skal have besat to tyske Byer. Men Englænderne holder sig fuldstændig passive, og det samme gør Italien.