Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1914-08-06)

Af Dagbogen.

Torsdag den 6. 8. 1914.

Saa nu har jeg kun en eneste Dag at være hjemme i. Gid jeg saa ret snart maa komme hjem igen.

Jeg er lige kommet hjem fra Sønderborg, hvor jeg har taget Afsked med Far og Jens. Allerede oppe i Byen maatte jeg visiteres. Men jeg havde jo Pas med, og jeg blev ikke anholdt før ude ved Sønderborg Bro. Der var fuldt af Militær. Der var lagt piggede Stænger tværs over Vejen for Automobiler, hvis de ikke vilde standse. Jeg slap igennem. Paa den anden Side blev jeg grundig forhørt.

Sønderborghus var stærkt bevogtet; men jeg blev dog straks ført ind, efter at have forklaret mit Ærinde. Gaarden var fuld af kendte Ansigter. Løjtnanten var meget venlig og sendte Bud efter Far og Jens. Jeg maatte snakke med dem i ti Minutter paa Tysk. Far forsikrede, at han kunde ikke Tysk; men ikke desto mindre nægtede Løjtnanten, at der maatte tales Dansk. Jens var saa Tolk. Jeg glemmer aldrig den Haan imod al Menneskelighed, at man i Afskedens Stund ikke engang maa tale sit Modersmaal til sin egen Far, det er oprørende. . .

Det var oprørende at se det dejlige Forsamlingshus i Belejringstilstand. Værten er jaget væk. I Restaurationen var der Vagtstue. Soldaterne laa henslængte i de magelige Stole, med Benene oppe paa Bordene. Paa et af Bordene stod der en 4-5 Vandspande.

Man fortæller, at København er besat af Tyskerne. Man paastaar, at der er store Underhandlinger i Gang med Danmark, som gaar ud paa, at Danmark skal lade Tyskerne besætte Landet, uden at tage aktiv Del i Krigen. Gid de endelig engang maa føre en klog og forsigtig Udenrigspo- s. 10 litik. Dette sidste var det bedste for gamle Danmark — og for os herefter.