Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Andresen FRA: Kresten Andresen (1914-08-12)

Flensborg, den 12. 8. 1914.

Kære Mor og allesammen!

Jeg har det efter Omstændighederne godt. Men I kan ellers tro, at jeg faar Sveden ud; undertiden, naar vi har ekserceret et Par Timer i Træk, saa kan Benene næsten ikke gaa under mig mere. Vor Feldwebel truer os af og til med, naar det ikke rigtig klapper, at saa kan vi blive her, og saa faar vi ikke Lov til at komme til Frankrig. Jeg véd næsten ikke, hvad der er værst. I Nat er den Bataillon, som Jens skulde have været med, rykket til Fronten ved Metz. Jeg hører med til Reserven der. Skal uddannes i fire Uger og saa i Linje. Nu kommer det jo an paa, hvor haardt mit Regiment kommer med, for jeg skal jo med til at fylde Hullerne. Min Underofficer spurgte mig i Gaar, om jeg ikke glædede mig til at komme med. Jeg sagde rent ud Nej, og det svarede han ikke paa. Vi eksercerer 6 Timer hver Dag. I Dag skal vi have Geværet udleveret, saa har vi ogsaa det at slæbe paa.

Det er noget frygteligt Sprøjt, vi faar at leve af: Linser og blau Heinrich — pøj — ha! Jeg kan ikke have det. Jeg er nødt til at købe selv, for jeg vil ikke hungerdø her i denne Krig for Fædrelandet.

Jeg har hørt, at Far er ført til Sønderborg Slot nu; det er da skrækkeligt, og jeg forstaar ikke hvorfor.

— Jeg er glad for, at Danmark holder sig neutralt, for det er sikkert det bedste. Se til Belgien, hvor det nu er kommet an. 1) Ellers faar vi ikke noget at vide her, og i Byen s. 12 kommer jeg kun sjælden, for vi skal jo skrubbe og feje og pudse i den Smule Fritid, vi har. Naa, men dette faar forhaabentlig en snarlig Ende, saa jeg kan komme sund og frisk hjem.

Sikken et dejligt Høstvejr, I har nu, men forfærdeligt varmt for en Soldat.

Skriv til mig, hvordan I har det.

I skal ikke sende noget til mig, i hvert Fald ikke foreløbig.