Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1914-10-01)

Af Dagbogen.

1. 10. 1914.

Blind Alarm. Der bliver ingen Udrykning. Men nu er den der. Nu er det Alvor. Nu har vi begyndt at klæde ind krigsmarsjmæssigt.

Jeg er døvet og sløvet og staar næsten følesløs overfor alt det frygtelige, der nu venter mig. Aa, saadan en Flegma, der dog er i Mennesker, som en blytung Flod, der ikke kan skvulpe. De fleste søgte at drikke sig Krigsstemning til. Saa drikker de »Støvler« — et Glas af Form og Størrelse som en Militærstøvle (til 1,20 Mk.). En havde saa meget Omløb i Hovedet, at han fik en Pudsekasse slæbt ud i Byen, — den kunde han bruge til Søm, sa’ han, naar han kom hjem igen. Han var Hjuler, og skulde have deltaget i Gymnastikstævnet i Malmø i Sommer. Det er skrækkelige Tider. Kammeraterne køber Revolvere i stor Stil. Jeg maa ogsaa have en. Vor Feltwebelløjtnant sa’ til os, at den var god, naar man var bleven alt for gruligt lemlæstet. Det vil jeg ikke bruge den til; jeg vil værne mit eget Liv med den.