Danmarks Breve

BREV TIL: Kresten Andresen FRA: Kresten Andresen (1914-11-27)

Noyon, Søndag, 27. 11. 1914.

Kære Forældre!

Nu er jeg naaet til Bestemmelsestedet. Det har været en mærkelig Rejse herned. Nu er jeg ved Fronten ved Res. Reg. 86, 1. Komp., sammen med Jørgen Brag, bor sammen med ham.

Jeg har rejst gennem det meste af Belgien og langs med Fronten. Jeg var helt oppe ved Dixmude, men kørte saa tilbage gennem Roulers, Tourcoing, Lille, St. Quentin hertil. Det varer endnu en trefire Dage, inden jeg kommer i Skyttegraven, den er kun en km herfra. Og der naar ikke s. 33 ret mange Granater herop. Det hele gaar saamænd ret gemytligt til; fire Dage i Graven og fire Dage fri.

Jeg logerer i et Køkken i en fransk Bondegaard; Gaardene hernede er meget skumle og uhyggelige; men Folkene er uhyre flinke mod os. Egnen her er saa mærkelig. Den

Fig. 2. Kresten og »Niels fra Kloster«.

ligner en uhyre stor Skov, men det er de høje Træer, der hegner Marker og Enge.

Jeg er glad for, at jeg ikke blev oppe ved Yser . . . her er det temmelig roligt for Tiden; naar man er forsigtig, skal der vist meget til, at det gaar galt.

Her ligger saa mange hjemme fra. Hans Moos ligger lige ved Siden af os i Skyttegrav. Det er ligesom meget mere hjemligt her. Jeg er kommet lidt til mig selv igen; i de 96 s. 34 Timer, jeg kørte i Toget, fik jeg ikke mange Timers Søvn; det var jo alt for interessant at se ud af Vinduerne — navnlig i Belgien. Egnene der var ikke saa hærget, som jeg havde troet; mange Steder var der ikke Spor af Krig at se. Til Gengæld var enkelte Byer slemt tilredt. Ellers saa jeg kun, hvad jeg kunde se fra Kupévinduet. Vi naaede Noyon henad Kl. 4. Straks blev vi stillet op, og saa marsjerede vi mod Syd, henved 10 km; jeg troede, vi gik lige til Skyttegraven. Det var det dejligste Maaneskinsvejr; Kanoner og Munitionsvogne og Automobiler fo’r i strygende Fart forbi os, og som vi kom fremad, blev Kanonskraldene stærkere. Det var slet ikke hyggeligt. Jeg skottede omkring efter Granater, men mærkværdigvis var jeg ganske rolig ved det. Endelig kom vi til en Landsby Cuy, der ligger mellem Noyon og Roye, lidt sydligere.

Jørgen Brag kunde jeg næsten ikke genkende; han har faaet stort Skæg, og han havde det godt. Feltwebelen paa Skrivestuen og Skriveren er begge Danskere.

Ja, I maa tro, at her er meget mere gemytligt, end vi nogensinde havde tænkt os. Maden er storartet; vi faar varm Mad to Gange om Dagen. Derfor skal I heller ingen Bekymring have for mig. Postforbindelsen er god. Et Brev naar hertil paa en femseks Dage.