Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1914-12-04)

Af Dagbogen.

4. 12. 1914.

Jeg havde Vagt fra 10—12 og fra 6—8. Det var saa maanelyst, at man kunde se vidt og bredt omkring. Men hvem ser ikke Spøgelser i maaneklare Nætter, og navnlig naar man véd, at der er fuldt optaget af dem 300 Meter forude. Der blev skudt paa os hele Natten. Det er uhyggeligt at høre Kuglerne fløjte lige hen over Skanseklædningen — hvor let kunde den ikke gaa igennem det Hul, hvor jeg holder Udkig? Franskmændene skyder glimrende. Det mindste bliver de vaer, selv om Natten; naar En stikker Hovedet op, straks er der en totre Kugler. Og vi kan knap nok skimte deres Stilling i Maanedisen. — I Morges var jeg igen i den nedskudte By efter Kaffe. Jeg er ikke glad ved den Slags Ture. Byen er næsten rømmet. Fra de øde Huse henter Soldaterne sig alt muligt Husgeraad ud med, hele 3* s. 36 Senge og Kakkelovne,· dejlige Stole o. s. v. Der er ogsaa i Byen et Slot, hvis Kældere hurtig er bleven tømt for Vin og samt. Lassigny har været en dejlig By, med fine Bygninger, helt modsat det lille Cuy. Her er høje hvide Huse, sydlandske, med Persienner for Vinduerne. Nogle staar tildels endnu; de fleste ligger i Grusdynger. Pinligt er det at se den gamle, prægtige Kirke. I Gaar Aftes stod der i en Port en ung Kvinde og en tolvaars Pige. Hvad har de mon tænkt — de säa saa mørkt efter os.