Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1914-12-06)

6. 12. 1914.

Jeg har det fremdeles godt. I Gaar havde vi det ualmindeligt roligt. Vi graver bombefri Rum; saa naar vi først har dem færdige, kan Granaterne ikke gøre os noget. P. Jensen fra Stenderupgaard bringer mig hver Dag »Hejmdal«; den er jo rigtignok lidt gammel, naar den kommer;.men vi er uhyre glade for den.

Naar jeg staar Vagt i disse maaneklare Nætter, saa gaar Tankerne tit hjem, og jeg synes, jeg er saa uendelig langt borte.

Her gaar Rygtet, at Fredsforhandlingerne er begyndt, men det passer sagtens ikke . . .