Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1914-12-08)

Dives, 8. 12. 1914.

Nu er jeg trukket et Par km tilbage for at hvile et Par Dage. Vort Kompagni blev inkvarteret i Kirken. Jeg stod i afmægtig Harme over den Skændsel, der her blev øvet. Paa Kirkegaarden ligger Gravene i et Lerælte. Men værre ser det ud i Kirken. En satte sig straks hen og spillede Gadeviser paa Orglet. Paa Prækestolen sad et Par og spiste Fedtebrød. Alteret er lavet om til et Spisekammer. En stillede sig overmodig hen og ringede med Messeklokken. Gulvet fuldt af Halm, Vindueskarm og Vægge fulde af Vaaben. —

Dette har været et Guds Hus og er nu en Røverkule. Men det nytter saa lidt at ærgre sig, alt saadant fører Krigen med sig.

Jeg blev straks stillet Vagtpost ved Slottet. Der bor Brigadegeneralen, Regimentskommandanten og Regimentsfanen; men jeg var jo Mand for at bevogte dem alle tre. Her af denne By er alle Indbyggerne flygtede bort, i hvert Fald har jeg endnu ingen set.

I Dag er det fjorten Dage siden, jeg rejste fra Lyksborg. s. 37 Jeg synes, det er en hel Evighed siden. Det maa jo komme af de mange ny Indtryk, man her daglig modtager. Og dog har jeg ikke oplevet noget i Sammenligning med andre.

Der tales her meget om et Generalangreb over hele Fronten, jeg ved ikke, om det har noget paa sig. Hvis det skulde komme, er vi heldigt stillede, da vi ligger saa fremskudt. Sker derimod Angrebet fra fransk Side, saa maa vi jo faa det at føle.

Jeg kan ikke tænke mig, at der kom ret mange over til vore Forskansninger.

Imellem Skyttegravene er der fuldstændig fladt Terrain, med højst et sammenregnet Kornneg hist og her til Dækning.· Og der er jo stærke Pigtraadsforhugninger paa begge Sider. Vore Skyttegrave gaar ud og ind i en bugtende Linje. Franskmændenes er mere kunstigt anlagt; de ligger bagved hinanden, næsten terasseformigt. Bagved sig har de Skyttegrav ved Skyttegrav for et muligt Tilbagetog, og disse Reservegrave graver Beboerne for dem. De er saa godt skjulte, at jeg de første Par Dage slet ikke kunde faa Øje paa dem, indtil jeg opdagede dem meget nærmere, end jeg havde troet.

I Søndags var der en fransk Flyver over os. Vi kunde iagttage, hvorledes Shrapnellerne sprang omkring ham; men han fløj saa støt, som ragede det hele slet ikke ham, helt ind over Landet og vendte nogen Tid efter uskadt tilbage, forfulgt af vore Kardætsker . . .

I kan tænke Jer, at i Dag har vi staaet og lavet Geværgreb, akkurat som i Flensborg. Jeg havde ikke drømt om, at det skulde forfølge os hertil . . .

Gid der snart var Fred, og hver kunde vende hjem til sit, og fremfor alt være frie Mænd i Nord! Jeg har aldrig passet i en Spændetrøje, og jeg vil aldrig i mine Dage finde mig tilrette der.