Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1914-12-09)

Lassigny, 9. 12. 1914.

Kære Søster!

. . . Vor Stilling ligger langs en Banedæmning lige foran Lassigny. Denne By er næsten fuldstændig skudt ned og paa Gaderne ligger der fuldt af Granatstumper og Skrapnelkugler. Jeg har tit været afkommanderet at hente et eller andet der. Som oftest sker det om Aftenen eller Natten, men tit ogsaa ved højlys Dag. Jeg er ikke glad ved disse Ture. Tit mærker Franskmændene, at det er galt, og saa s. 38 faar vi det glatte Lag; Geværkugler suser omkring tsji— tsju — saa det rigtig synger.

De fortæller, at 84’erne, som ligger tilhøjre for os, har slaaet et Angreb tilbage i Nat. Vort Regiment er nu næsten krigsstærkt igen; som Følge deraf faar vi det meget lettere, idet vi saa kun skal være tre Dage i Graven, og derpaa have seks Dages Hvil.

Det gaar slet ikke saa slemt til hernede. Det værste for mig er, at jeg har mistet alle de gode Kammerater, jeg havde faaet mig; saa har jeg jo nok faaet J. Brag i Stedet; men han er jo gammel »Spillemand« og har sine Kammerater. Jeg staar temmelig ene hernede, og det er lidt tungt. Hvor vilde det ikke have været anderledes, naar jeg havde haft Johannes Clausen, men der er jo ikke noget at gøre ved den Ting. Jeg gaar kun og haaber paa, at det snart maa være forbi, og jeg kan komme hjem igen. Saa véd man først rigtig at skønne paa, hvor godt man har haft det.

Du maa love at skrive til mig, saa tit Du kan, og smaa Pakker vil ogsaa være velkomne. Du maa vide, at her kan vi ingen Ting faa for Penge. Af franske Butiker har jeg ingen set endnu. Der er en Kantine med rent ublu Priser. V2 Pd. daarligt Smør koster der en Mark o. s. v.

Nu har Granaterne igen begyndt at suse. De flyver over os væk. Der, er saa mange ejendommelige Lyde her. Naar en Granat gaar af, lyder det omtrent som: Pum—tsiu—u—! —u-—u—pum. Geværkuglerne synger hele Melodier. Maskingeværerne gør dadera—dadera; men dem har vi ikke haft ret meget at gøre med endnu.

Nu lige har jeg faaet at vide, at jeg skal paa Lytte-Patrulje i Aften. Ved Mørkets Frembrud skal vi tre Mand ad Gangen liste os ud over Volden og Pigtraadsforhugningen og læggge os 50 Meter fremme i Landskabet. Det er ikke morsomt, men Gud i Vold, saa gaar det nok.

Hvor det dog er trivielt hernede ... Vi havde jo allesammen haabet, at det vilde være forbi til Jul, og at vi kunde samles om Juletræet.