Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Peter Hanssen FRA: Kresten Andresen (1915-01-30)

Cuy, Oise, 30. 1. 1915.

Kære Morbror!

Mange Tak for Dit Brev og Dine Pakker; man lever næsten af bare Lækrerier her. — Jeg tror heller ikke, vi kommer hjem før til Sommer; for Øjeblikket staar det vist ikke saa godt til for Tyskland og navnlig ikke for Østrig. — I Morges ved Appellen fik vi en hel Del Sejersberetninger fra Flandern og Kaukasus læst højt for Fronten. Da det er første Gang, slutter jeg deraf, at de skal modarbejde de mange daarlige Rygter, her trænger ind. Man fortalte i Gaar, at Italien nu stiller Krav om Dele af Tyrol, at Rumænien ruster, at Østrig er slaaet saa skammeligt af Russerne — o. s. V.

Her har vi det ikke mere saa roligt, som før Slaget ved Soissons. Vi bliver dagligt bombarderet med et Utal af Granater. I Forgaars blev tre saarede, de to haardt, de er nu døde. Jeg sad og drak Kaffe sammen med den ene af dem; ti Minutter efter drog han paa Vagt, og straks kom der en s. 70 Fuldtræffer og slog ham Benet næsten helt af; den anden fik Maven revet op.

For Angreb tror jeg, vi er sikre her. Vi ligger midt imellem to farlige Punkter: Soissons og Roye. Hvordan det er ved Soissons, har jeg prøvet tilstrækkeligt, stakkels Peter, at han er kommet dertil.

Nu har jeg lige været paa en Solskinstur sammen med Jørgen Brag og Peter Jensen. Vi gaar hver eneste Dag en saadan Tur, naar vi ligger i Reserve. Vi gik en dejlig Tur op forbi Byens Slot, der er jo et i hver eneste lille Landsby her, og gennem Parken. Saa taler vi sammen om det ny, vi har hørt hjemme fra. P. Jensen skal altid trøstes, for han ser saa sort paa hele Krigssituationen, og vi andre til Gengæld lige saa lyst.

I Gaar blev der hævdet bestemt her, at Flandern blev rømmet. Jeg har ogsaa for kort Tid siden faaet Brev fra Johannes Clausen, fra Bollerslev, som ligger ved Regiment 215. Han skriver, at de har maattet rømme Bixoten og de underjordiske Stillinger, de der havde, og gaa fire km tilbage. Det tunde jo være et Fingerpeg i den Retning. Jeg haaber, Du har faaet mine to Breve fra Soissons. Hvis de egner sig til det, maa Du gerne sætte dem i »Hejmdal«; og hvis der ellers er noget, I ønsker beskrevet, saa staar jeg selvfølgelig til Tjeneste, efter bedste Evne.

Gennem saadanne Feltbreve faar man et lille Indtryk af Krigen .... de officielle Beretninger skitserer koldt .... En lille Linje dér dækker over døgnlange Savn og Kamp og Lidelser. Men godt er det alligevel, at man ikke faar alt at vide, og at intet Brev er i Stand til blot tilnærmelsesvis at skildre, hvad her passerer ....

Mange Tak for den lille Parleur, Du har sendt mig, den kan jeg faa god Brug for. Jeg fandt forleden i Lassigny et Eksemplar af Rolandskvadet paa Fransk, som laa og drev. Det har jeg sat mig til at læse, og det gaar storartet. Det er saadan stemt i en højere Takt, som passer meget godt til den Stemning, man kommer i, naar Granaterne bumser ind rundt om vor Dækning. Forøvrigt har jeg Læsning nok her; jeg slæber en hel Del Bøger med i Tornystret; det er unødvendig Bagage, men jeg kan ikke godt undvære dem.