Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie Vilhelmine; Andresen, Johan FRA: Andresen, Kresten (1915-02-05)

Lassigny, 5. 2. 1915.

Kære Forældre!·

Det er Foraar her nu. Solen skinner saa varmt, og Luften er saa frisk. Det har begyndt at vindtørre overalt. Droslen synger, og Skaden skræpper.

Jeg tænker, om et Par Uger er vi her saa vidt, som hjemme sidst i Marts. Vinter tror jeg ikke mere paa her. Nu har vi faaet det meget lettere, og vi er udenfor enhver Fare, idet der nu slet ingen Vagtposter skal staa om Dagen, og ingen Løberier mere til Byen. — Tidlig om Morgenen, mens det endnu er mørkt, henter vi Kaffe, og sent om Aftenen Middagsmad; desuden ligger en Tredjedel af os, en Kolonne eller »Zug«, tilbage i en Hulvej i Reserve de to af de seks Dage, og de, der er tilbage i Stillingen, ligger alle i bombesikre Dækninger Dagen over.

Det er saa beroligende saadan at være sikret, og saa Foraaret øg Solen. Jeg er i Grunden saa glad i Dag. Droslen, som synger over Lassignys sunkne Mure, vil hen i Marts Maaned komme op til Jer. Det staar saa klart for mig, naar dens gjaldende Slag lyder nede fra Granerne i Aftægtshaven, klare som Klokker, der ringer Vaaren ind.

Og med Vaaren maa der komme Forandring. Og nu s. 74er der kun to Maaneder til Paaske, og til Pinse skal vi nok allesammen komme hjem igen.

Det er altid Omkvædet hernede, hvem man saa taler med .... om Fred, og gid Krigen var til Ende.

Hovenheden er næsten helt borte; man slaar fuldstændig af paa Fordringer, og er rede til at mageskifte. Udtalelserne er til Tider meget vovelige; navnlig er man bange for Hungersnød hjemme ....

Jørgen Brag ligger her og snorksover. Uheldigvis har vi heller ikke faaet Post i Dag, saa vi har ikke noget at fortælle hinanden.

Ja, han er rigtig kommen godt op at køre her; han er jo bleven Saniteter, kan sove baade Nat og Dag, uden at bekymre sig om Vagter.

Hvor er det dog godt, at vi er saadan et Par Bekendte, som holder sammen, og kan holde Modet oppe paa hinanden. Nu maa I ikke tro, at jeg gaar her og hænger med Hovedet, som I i nogle Breve har ladet Jer mærke med. Jeg har forlængst sat Freden ud paa saa langt Beskub, at jeg slet ikke er utaalmodig efter den. Frem for alt vil jeg nødig se en halv Fred. Har vi begyndt og er kommet saa langt, saa lad os endelig faa det helt afgjort med det samme.

Det glæder mig meget at høre, at Stemningen er saa god hjemme. I maa holde alle Granerne parat til Flagstænger, saa der ved hvert Hus kan komme til at vaje et Flag. Hvor vil der blive en Glæde overalt. Jeg har havt mangen Glæde allerede ved at modtage dejlige Breve rundt om fra. Det er saa godt at have saa mange Venner i Ryggen, og nu ser man, hvor mange man har ....