Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Vilhelmine Andresen FRA: Kresten Andresen (1915-02-08)

Lassigny, 8. 2. 1915.

Kære Forældre!

Mange Tak for alle de Pakker; jeg havde nær aldrig faaet dem slæbt med mig fra Hulvejen herhen i Morges. I Dag er der kommet en Pakke fra Misse med alle Slags lækre Sager og en fra Johannes Clausens Søster Inger og saa videre i det uendelige. Man lever næsten som, tillad mig et tysk Mundheld, »der Herrgott in Frankreich«.

Mens jeg skriver dette, sidder jeg paa en tom Konservesdaase, og det er ret farligt, for den er meget vankelmodig; men jeg kan ikke vælge højere Sæde, da jeg alt, saa som saa, har Hovedet mod Loftet — og saa sidder jeg og beskuer hele Herligheden og kommer til at tænke paa, hvor godt jeg dog har det fremfor mange andre ....

Det er vel haardt, at en skulde tages ud af vor Midte; men her er hele Hjem, hele Slægter bleven oprevet og spredt for alle Vinde; hvad der bandt dem sammen, det ydre, Hjemstavn, Arne, er jævnet med Jorden, og det kan tit knibe med at finde Stedet for Lykken igen. — I vil have lidt at vide om de to franske Kvinder og Sous (Souzanne). Sous er en lille elleveaars Pige; hun kalder altid mig Kresten le Danois, for jeg har jo fortalt hende, at jeg er Dansker. Den ene af Kvinderne ligner noget en Nordbo; den anden er mere Romaner med kulsort Haar og Øjne; hendes Mand ligger ved Fronten, og hun har ikke hørt fra ham siden August. Hun er meget tungsindig.

De gaar akkurat med samme Slags Klær, jeg mener Snit, som Bedstemor, er meget jævne og gode Folk, med god Oplysning. Navnlig ved Sous Besked om alt muligt mellem Himmel og Jord, hun er i den Henseende lige saa vidt som en lige konfirmeret Pige hjemme.

Der er blaa Himmel; en Flyver svæver højt oppe; de franske Shrapneller springer rundt om ham, vi kan tælle op imod hundrede smaa hvide Skyer — Franskmanden har Krudt nok endnu.