Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Andresen FRA: Kresten Andresen (1915-02-16)

Hulvejen ved Lassigny, 16. 2. 1915.

Kære Far og Mor!

I længes vel efter at høre fra mig, og har maaske været urolige, fordi der nu atter er gaaet nogle Dage hen. Det s. 78 maa I endelig ikke være. Det kan ske, at vi bliver lidt udmattede her ved uvant Arbejde og Mangel paa Søvn, saa der kan gaa Dage hen, hvor man ikke synes, man kan overkomme at skrive, og saadan er Tilfældet med os i denne Tid. Forøvrigt ligger vi helt sikre, og der er ikke noget videre at befrygte. Her i en dyb Hulvej ligger en Del af vort Kompagni i Reserve; vi forbereder her Træarbejder, som Pæle, Trinbrædder til at lægge i Bunden af Graven o. s. v., stiller en Del Vagter, og er saa ikke i første Linje....

Jeg har haft Brev og Kort fra Misse, hun skriver, at I havde Besøg af Moster Ingeborg og Fru Gabe. Det er da godt, at der endnu er en Vej aaben til Danmark, saa man baade kan høre lidt fra og snakke lidt med dem derovre. Ja, naar blot Tiden var der, at man igen kunde færdes som fri Mand, hvor man lystede. Her tales om en uhyre stor Sejr i Polen, hvor 11 russiske Divisioner er oprevne, og over 100,000 Mand taget til Fange, og alle gaar nu stærkere end nogensinde og taler om Fred, for de synes, at Rusland maa være slaaet helt sønder og sammen. — Hvordan er Stillingen egentlig? Jeg synes, der paastaas, at Russerne rømmer Bukowina igen.

Bare det dog kunde faa en Ende!

I Dag havde jeg Brev fra Margrethe Juhl. Hun skriver, at de har ikke hørt fra hendes Bror siden 10. Januar, og hun formoder, at han har været med ved Soissons.

Er han falden der, saa er det da en Trøst for mig at vide med Sikkerhed, at jeg ikke har været hans Bane. Det vilde være forfærdeligt, om jeg ikke vidste dette ganske bestemt; forhaabentlig er han, om ikke bedre, kommen i Fangenskab. Det er en Kamp, Folk mod Folk, Brødre mod Brødre, og hvorfor? Er ikke det hele for Penges Skyld, for Rigdom og Magt — aa, kunde man kæmpe for ideelle Værdier, for Lykke, saa vilde det ikke falde saa svært, men sætte Livet til for Penge!

Naa, der er. Gud ske Lov, andet, der forsvarer denne Krig — kun ved et Uheld kommet paa den sorte Side.

— Æbleskiverne bekom Jørgen Brag og mig storartet. Vi varmede dem over Kakkelovnen, og saa laa vi og talte om lyse Dage. Hilsen fra ham