Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan; Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1915-02-24)

Cuy, 24. 2. 1915.

Kære Forældre!

. . . Jeg synes, det trækker op til Uvejr nu. Her gaar Rygtet overalt, at Danmark vil gribe ind, men det tror jeg ikke paa. Naa, vi tror paa, at vor Sag er god, og saa skal det nok faa en god Ende ogsaa. Det er jo noget, det slet ikke nytter at spekulere paa, da vi jo dog ingen Indsigt har deri. — I Dag er det Vaar for Alvor. Solen ligefrem brænder. En Bonde gaar og saar Hvede, det bliver gjort noget hovedkulds, bare pløjet én Gang, til-s. 83saaet og saa harvet. I har vel ikke begyndt med Foraarsarbejdet endnu. Her synger Lærker og Stære som hjemme, og Violer er sprungne ud, og vilde Kalaer.

I Eftermiddags kom Sous farende, gloende rød i Hovedet, og fortalte, at Doktoren vilde snakke med Kresten le Danois, og jeg skulde straks komme over til ham i det store Hus. Jeg gik derom og traf Dr. Thomsen fra Skærbæk; han var bleven saaret meget let i Haanden af en Granatsplint og hvilede nu ud her i Cuy. Og saa havde han jo læst mine Breve i »Hejmdal«, og alle kender jo Sous her.

Vi gik en lang Tur sammen op forbi Slottet »Les Essarts« og om i den dejlige Park.

Vi talte sammen om alt muligt, selvfølgeligt mest om Krig ...