Andresen, Kresten BREV TIL: Hanssen, Hans Peter FRA: Andresen, Kresten (1915-03-15)

15. 3. 1915.

Kære Morbror!

Mange Tak for Dit Brev, som jeg alt længe har burdet svare Dig paa. Stillingen og Fredsudsigterne er jo gode for Tiden. Blokaden har et glimrende Forløb. Nu maa Englænderne og Franskmændene vel snart være naaet til Konstantinopel, og saa synes jeg, Krigen maa vise en ny Fase fra den Dag af.

Du skriver, at Krigen vil blive langvarig — hvad forstaar Du ved langvarig; for her begynder man at fable om, at vi ogsaa kommer til at fejre næste Jul i Felten? Det vil jeg hverken haabe eller tro. — Til at begynde med regnede vi med Freden til Oktober; men til Jul vilde i hvert Fald Krigen have Ende. Det var sært at lægge Mærke til, hvorledes, som Julen nærmede sig, snart den ene og snart den anden opgav Haabet og skød det ud til Paaske. Men der var dem, der endnu Lille Juleaften bestemt troede, at vi fik Fred til Jul. Nu satte alle Haabet til Paasken, og vi syntes alle, at det kunde ikke fejle, og nu er der næsten ingen, der tror paa det mere.

Det falder mig tit saa underligt tungt for Brystet s. 89med den Tanke, at denne Krig slet ingen Ende vil faa. Den vil rase blodigere og blodigere; flere og flere vil komme med, nye Verdensdele, nye Folkeslag, og Slægterne vil slaa hinanden ned, saa der ingen Ungdom er mere i Verden — og hvorfor? Denne Tanke faar jeg tit, og jeg kan slet ikke komme fra det igen. Jeg kan heller slet ikke tænke mig at skulle opleve en Dag, hvor det hed, at nu kunde vi pakke vor Ransel, for nu gik det hjemad; hvis man var lidt mere dramatisk anlagt, vilde man jo kunne faa et Slagtilfælde over en saadan Lykke. Naa, ikke Jul, ikke Paaske, ikke Pinse — hvornaar saa? Det er for Øjeblikket det mest brændende Spørgsmaal, og det er der vel ingen, der kan give Svar paa. Hvordan vil det hele mon forme sig? Faar vi en hurtig Fred, eller skal vi have en lang Vaabenhvile? Hvordan vil der overhovedet kunne blive saa megen Enighed i alt det Roderi, at der kan blive sluttet Fred, for der er vel ingen, der vil give efter. — Naa, har vi holdt saa længe ud, saa kan vi vel denne Maaned med — og jeg haaber endnu stadigvæk paa, at det næstendels er forbi til Paa.....

— Her har der i den sidste Tid været ganske usædvanlig roligt. Kun i Dag har vi faaet en ganske uhyggelig Granatfyr; men vi er temmelig sikre i vore Dækninger. Jeg tror ikke, at Franskmændene har saadanne Felthaubitser; vi har en Mængde af Kaliber 10,5, og de slaar igennem de bedste Dækninger. Her, hvor jeg ligger, laa den yderste højre Fløj af Hæren i September og herfra begynder Opmarsjen til højre. Der har staaet voldsomme Kampe her. Lassigny er bleven stormet tre Gange. Der ligger endnu Turkoser paa Markerne. Jeg sender Dig et Billede af den prægtige Kirke — saadan er hele Lassigny.