Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie FRA: Andresen, Kresten (1915-03-16)

Lassigny, 16. 3. 1915.

Kære Søster Misse!

Tak for Dit Brev; det fremgaar tydeligt og klart deraf, at I lever af Haanden i Munden, det maa jo være en forfærdelig Tilværelse. Jeg har hørt, at der nu skal være fundet en Maade, hvorefter man kan lave Brød af Halm, forhaabentlig ikke Langhalm. I maa jo da ogsaa sagtens kunne leve et halvt Aar af Hakkelse, Hø og Roer. Hvordan med Kaffe? Her bliver den jo længere jo tyndere, og erstattes oftere af en rædselsfuld Te eller Kakao, kogt i Vand. Forleden Dag fik vi »blau Heinrich«, Ris kogt i Vand — en ren s. 90»Nydelse«. Jeg kunde næsten ikke lade være at more mig, da jeg forleden læste i »Hejmdal«, at enhver skulde opgive, hvor store Brødforraad han havde, og Mor havde lige skrevet, at alle bagte som gale lige før Marts og troede, at de nu var ovenpaa — og saa skulde det komme saa rent forbistret, at de ogsaa vilde have deres Næse med her. Jeg vil nu ganske uden videre kalde Dig en stor Slyngel, hvis Du ikke har afskrevet hver eneste Løbeseddel, som kom, som et evigt Minde om den store Tid. Ja, det kan siges at være en Krig, hvor der kæmpes med baade Arme og Ben, og Maven med, forstaar sig. Bagefter vil der være meget at more sig over, lige fra Begyndelsen, hvor Skomageren i S. slet ikke lod sig bringe ud af Fatningen, men gik ned ad Gaden og vekslende tog et Bak af Piben og et Trut i Hornet: »De æ fo’vegen e Kri!!« sa’ han. Der er gaaet lang Tid siden da, tænk, over et halvt Aar; og vilde nogen den Gang have paastaaet, at vi vilde være her nu ved denne Tid, saa vilde vi have let af ham. Men Kendsgerninger er det, at vi er her endnu, og der er ingen Udsigter til Fred. Hvem véd, om vi ikke skal opleve det utrolige at holde en Jul endnu i Felten. Det hverken kan eller vil vi tro. —

Jeg har nu købt mig et lille Fotografiapparat af én, som ikke kiinde komme til rette dermed; det er med Films, saa nu vil jeg filme efter en større Maalestok. Det kan blive morsomt bagefter, naar det nu blot maa lykkes. Jeg skulde egentlig se, om jeg kunde komme lidt paa Orlov for at se mig om i den nærmeste Omegn. Jeg maa ned at besøge Asmus Bonefeld i Evricourt; han er jo Artillerist, og han maa kunne vise mig Stillingen. Han er ved et Batteri af Felthaubitser, saa det kan være meget interessant at se dem.

— Det er nu for Alvor Foraar her, og vi planter Dækningerne i Skyttegraven til med Blomster og fine Anlæg. Det er virkelig helt nydeligt, og Franskmændene vil sikkert undre sig, naar de engang faar det at se. Her kan Lassignys Beboere jo bo i Sommervillaer, indtil de faar deres By bygget op igen.