Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Andresen FRA: Kresten Andresen (1915-03-25)

Lassigny, 25. 3. 1915.

Det er vist ikke saa længe siden, jeg sidst skrev, men lige meget. Jeg er ikke i Skyttegraven denne Gang, og maaske kommer jeg der ikke mere. I Gaar var vi ude at grave en Reservestilling under Ledelse af Løjtnant H. Om Eftermiddagen blev vi sendt ud i Byen for at finde forskellige nyttige Ting; jeg skulde hitte Søm; og bedst som jeg var i Færd med det, kom der Bud, at jeg øjeblikkelig skulde komme tilbage til Løjtnanten i Hulvejen bagved Byen. Jeg gik straks derhen. »De har svært ved at grave«, begyndte han, »og nu vil jeg skaffe Dem en lettere Stilling«; og saa forklarede han mig, at der skulde en Mand til at føre Opsyn med de gamle Flasker og Blikdaaser, som blev samlet sammen her for at sendes til Tyskland — om jeg havde Lyst til at overtage den Post. »Javel, Hr. Løjtnant!« Saa sad han lidt og sundede sig. »De er jo af dansk Sindelag«, sagde han, »og dansk Student?« »Javel, Hr. Løjtnant!« »Har De Lyst til at blive uddannet til preussisk Officer?« »Nej, Hr. Løjtnant.« Han saa lidt skuffet paa mig. »Naa, som sagt, saa tag De Deres Sager s. 92 og meld Dem hos Underofficer N. N., og De har de følgende seks Dage ikke noget med Kompagniet at gøre!« »Javel, Hr. Løjtnant!« Kort omkring og væk, tog mit Pikpak og meldte mig ved Kommandanturen, Og nu er jeg ansat som Bataljonsskraldemand de kommende seks Dage, og Underofficeren sagde, at jeg kunde jo ligesaa godt blive ved den Bestilling, det var jo ikke værd at skifte om for hver Gang. Ja, hvis jeg kan beholde den Bestilling, saa lader Krigen sig jo holde ud endnu en Tid lang. Jeg rykker altsaa for Fremtiden med Bataljonen til Cuy som altid. Nu gad jeg vide, hvad Kaptajnen siger.

I Gaar Morges, da vi yar i Byen for at arbejde, kom der en Granat, og vi forsvandt alle fra Jordens Overflade i mindre end to Sekunder. Jeg forsvandt ind i Reviret til Jørgen Brag, og der sad Peter Østergaard og havde faaet Halsen forbundet paa Grund af en Byld i Nakken; og kort efter kom Dr. Thomsen, og saa fik vi os en hyggelig Snak. Der fortælles her, at Przemyzl er falden, og 50,000 Østrigere har overgivet sig, Og ovenikøbet er 30,000 russiske Fanger, som var med indespærret, sluppet fri. -—-

Jeg vilde gerne, om I vilde sende et Par Kaffetabletter, for her faar vi sjældnere og sjældnere Kaffe og maa nøjes med noget uappetitligt Vandkakao eller Te, der gerne er saa ram og stram, at man slet ikke kan drikke den. Puddersukkeret var en glimrende Idé, der fortjener Efterfølgelse. Ellers er der intet andet mellem Himmel og Jord, jeg foreløbig ønsker, undtagen Fred. — Ja, nu skal jeg vel ud at se til mine Flasker og Blikdaaser.

Hils alle Venner og Bekendte.

Jeres hengivne Søn

Kresten.

Skraldemand ved 1. Bat. Res. Reg. 86.