Andresen, Kresten BREV TIL: Hanssen, Hans Peter FRA: Andresen, Kresten (1915-04-06)

Cuy, Oise, 6. 4. 1915.

Kære Morbror!

Saa kom vi ogsaa til at holde Paaske herude i Felten; jeg er bange for, at det bliver Pinse ogsaa. Naa, naar vi. kan blive her, og der fremdeles ikke bliver mere uroligt, end der har været, saa lader det sig jo holde ud. Men det er dog ikke rart at ligge saa længe uvirksom; man bliver aandelig sløv og ugidelig. Tænk, jeg kan knap faa mig til at læse en Bog. Jeg har faaet fat i en fransk Udgave af det gamle Rolandskvad, som til enhver anden Tid vilde have interesseret mig vældigt. Her er sket den Forandring, at vi er kommet af med Sous; hun er taget med sin Mor hjem til Candor, og maaske faar jeg dem ikke at se mere. I Stedet for har vi faaet en lille Pierre, som er faldet ud til at være Stamherren til Gaarden. Han er godt tre Aar gammel, og er som Franskmand af meget fyrigt Blod. Hans Far er ogsaa Underofficer i Hæren, hvis han da er levende endnu. Pierre har hidtil været hos sine Bedsteforældre, hvor han vel har været mere i Sikkerhed. Han og saa en anden lille Franskmand med lange sorte Krøller har slaaet sig paa mig. Den lille med Krøllerne nærmest, fordi jeg hedder Andresen, han hedder nemlig selv André, og det er jo da altid et Tilknytningspunkt.

Naar jeg ligger midt i min Middagssøvn, saa hænder det, at der kommer et lille laaddent Hoved og borer sig ind til mig. Stakkel, for ikke saa længe siden slog en Granat ind i hans Hjem og dræbte hans Mor og saarede hans ældste Søster; og hans Far er i Krigen, saa nu er han hos fremmede Mennesker. I Dag red Pierre i Galop paa mine Skuldre som Dragon Frangais, der jagede alle Allemanderne paa Flugt, og han var helt ellevild af Glæde derover.

Nu begynder den dejlige Vaar. Her grønnes Skoven saa smaat; allerede længe har jeg truffet paa halvt udsprungne Bøgegrene, men vi har siden haft en Kuldeperiode. Hvordan Landet her vil tage sig ud i Maj, kan man slet ikke forestille sig. Tænk, Landet ligner en eneste stor Abildgaard, og alt er saa gammeldags, og jeg synes, der maa være en Poesi over det hele. Tænk Dig Pinsen, hvor alle de Abild blostrer, og det dufter af Hyld om de gamle Kæl-s. 97dre af de store forvitrede Sandsten. Kender Du Ludvig Holstein? —denne blege Digter, der sværmer for Æbleblomster og nytjærede Bindingsværkshuse, som de er paa Fyen og Sælland ved Pinsetid ....