Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Andresen FRA: Kresten Andresen (1915-04-15)

Lassigny, 15. 4. 1915.

Kære Forældre!

Jeg har det godt. Nu er der rent Foraar her; kun har vi en Del Nattefrost. Her er jo en Smule mere Fastlands-

Fig. 6. Det dovne Æsel.

klima; men ikke desmindre saa blomstrer nu Kirsebærtræerne ved de sammenskudte Huse. Det er mærkeligt, at skulle opleve et Foraar hernede. Foraaret har altid været n°get, jeg særlig har længtes efter, ikke saa meget den allerførste Gennembrudstid, som Maj Maaned. Nu grønnes Skoven her som hjemme i Maj; men den har i Uger staaet i Stampe, det har været for koldt for den. Men hvor dejlig den end kan være, saa er det dog ingenting imod som hjemme.

Her er der ikke Veje som paa Sundeved med Hegn og s. 98 Blomster; de er som oftest ganske lige afstukne med Æbletræer langs Kanterne; jeg holder mere af Blomster og Fuglesang. Ellers, som Køreveje betragtet, saa finder man hjemme ikke deres Lige. Hvad enten det er Sommer eller Vinter, vaadt eller tørt, saa ligger de som et jævnt Logulv; der er ingen Huller og Pytter end sige Damme og Søer, som i »e snæver foet«; det kommer af, at de her plejes med blaa Granitsten og ikke med et Blandgods af haardt og blødt som hjemme. Det har været vor store Fordel hele Vinteren, at vi har kunnet løbe saa tørskoet; og tænk Jer, her paa de Veje har de svære Ammunitionsvogne, Pionervogne og Lastvogne nu slidt i over syv Maaneder, og i den Tid er de ikke blevne plejede, og endda er de som et Logulv. Der er en Forskel som paa Kong Salomon og Jørgen Hattemager, naar Franskmændene her stryger langs i en let Gig, og naar vi kommer Hump Skunip i Familie-Char-å-banc’en til Kirke.

I skrev sidst, at I havde læst om et Angreb her; det passer, og passer ikke. For det første var det ikke her, men et godt Stykke tilvenstre for os. Og forøvrigt var det kun en tilfældig Kamp mellem Patruljer og har ikke noget at gøre med en Offensiv fra vor Side. Det hele varede en halv Times Tid, og jeg kan ikke forstaa, at det nævnes i den franske Beretning; men maaske er der sket mere end vi véd. —

Nu faar Jørg. Brag vist Orlov om et Par Uger; han venter det med det allerførste. Ham træffer I jo nok sammen med, og jeg skal nok sende et Læs af Hilsener, med ham ....