Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1915-06-09)

Chauny, 9. 6. 1915.

Kære Mor!

Godt, at jeg da kan sidde i Ro og skrive til Dig i Dag; men jeg er bange for, at Brevet ikke naar Dig i rette Tid, s. 111for her er sikkert alt i Oprør paa Grund af de nære Kampe. I Gaar Aftes tog det atter til, og der var saadan en Kanonade, at Jorden rystede her hos os, skønt vi er over 20 km fra Kamppladsen. Nu er der Ro igen, og jeg sidder i et Lysthus af Vinranker ude i den store Hospitalshave, og her er saa dejligt og frisk efter et stærkt Tordenvejr, som vi havde i Gaar, og Fuglene synger. Til Lykke med Fødselsdagen, jeg vil tænke paa Dig hele Dagen. I Aar kan Du næsten holde en bedre Fødselsdag end sidste Aar, da Du var i Silkeborg og vel nok længtes hjem. Vi fik heller ikke megen Tid til at tænke paa Dig, for det var jo den Dag vi drog ned til det store Aarsmøde, og det gav os saa meget at tænke paa. Hvor er det ikke anderledes nu; og dog synes jeg, at alt har føjet sig saa godt for os. Kun er det saa trist at tænke paa den kære Søster Ingeborg, som maatte bort· herfra midt i den Tid, der var saa fuld af Sorg og Angst og Spænding. Det er saa trist for Christian og de smaa Børn og os alle, der har holdt af hende; men naar jeg tænker paa hende, saa faar jeg altid Følelsen af, at hun nu har det langt bedre. Hun har jo lidt meget af Sygdom de sidste Aar, skønt hun lod sig aldrig mærke dermed, og skønt den ophævedes meget ved den Kærlighed, hun mødte om sig. Budskabet kom tungt til den i Forvejen alt for triste Jul; nu synes jeg, der gror hvide Pinseblomster op om hendes Minde. Hvor er det Menneske dog lykkeligt, der kan efterlade sig et saa rént Minde som Ingeborg. — Jeg vil ikke sætte dig i triste Stemninger til Din Fødselsdag. Du kan have Grund til at glæde Dig rigtig. Tænk paa, hvor Dit Helbred er godt i Aar, i Forhold til sidste Aar, og saa mange Aar forud; for saa vidt jeg véd, er Du nu rask og rørig og plages ikke saa meget mere af Gigten. Nu maa Du ogsaa se at være lidt forsigtig, at der ikke kommer Tilbagefald for Dig; forhaabentlig er denne ufrivillige Krigsfaste slet ikke saa ilde, og de mange afskaffede Kaffegilder vel heller ikke. Se, Krigen fører ogsaa noget godt med sig i sit Spor; der bliver en Gang for alle grundigt luftet ud, og det trængte vi sandelig til. Kun sørgeligt, at der kræves saa stærke og gyselige Midler for at bringe Verden til Besindelse. Og i de store Stæder, hvor der særligt tiltrængtes Udluftning, der drives Livet mere og mere forargeligt.

Men vi maa tage de Glæder, som de sorte Tider levner os; og der er alligevel nok til at kaste Lys ind i mange bedrøvede Sind, og for hvert lille varmende Lysglimt er man s. 112dobbelt taknemlig. Saa gid Søndagssolen maa skinne varmt dejligt ind til Dig, og gid Du aldrig maatte fejre en Fødselsdag, tungere end denne.

Og saa mange kærlige Hilsner fra

Din hengivne Kresten.