Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan FRA: Andresen, Kresten (1915-06-12)

Chauny, 12. 6. 1915.

Kære Far!

Til Lykke med Fødselsdagen. Gid Du maa fejre den lykkeligt. Jeg har det godt, skønt jeg daglig er i et væmmeligt Krydsforhør af Lægen. Sagen er nemlig, at Lazarettet saa vidt muligt skal rømmes, og nu kan man ikke bekvemme sig til at sende mig længere tilbage, men vil tværtimod skubbe mig af ad Fronten til. Mit Ben er dog ikke tjenstdygtigt endnu. Tre andre Lidelsesfæller bliver sendt til Etapperne, og de har en lignende Skavank som mig. Men saa længe Leddet knirker ved Bevægelse, bliver jeg da nok her. En gammel Masseur, som i Gaar tog mit Ben under en meget indgaaende Behandling, sa’ at jeg egentlig skulde transporteres væk. Men saa har vi saadan en gammel arrig Læge, som mener, at det er kureret i Løbet af et Par Dage. —

Her er der blevet roligt igen jefter Kampene. Jeg forstaar ikke Franskmændene, for de kommer altid kun til en Begyndelse, saa slappes deres Energi, og saa ender det gerne med, at de gaar tilbage og alt er ved det gamle; kun at der er udgydt uhyre meget Blod til ingen Nytte. Jeg har ingen Tro til, at det nogensinde vil lykkes dem at bryde ig&nnem, eller blot at opnaa væsentlige Fordele. I Løbet af en halv Dag kan Tropper befordres fra Yser til Elsass; og med mindre de kan gøre Angreb paa hver fire Mil langs hele Fronten paa én Gang, tror jeg aldrig, det vil lykkes. Men dertil kræves uhyre store Troppemasser Jeg har ingen Aviser læst i længe. Der fortælles noget om, at Forholdet til Amerika er bleven endnu mere spændt, og at Amerika truer med at gribe ind: Hvordan mon det staar med Brødspørgsmaalet, kan vi holde ud? Jeg synes, det nævnes knapt mer. I hvert Fald kan man mærke her, at man belaver sig paa en meget lang Krig. Nu er det ogsaa indført ved alle Regimenter, at efterhaanden faar alle Lov til at rejse hjem paa en otte Dages Orlov, saaledes at der kommer en ti Stykker væk ad Gangen. De behøver ingen særlig Grund, og faar Orlov her fra Regimentet. Paa den Maade har en anden jo ogsaa Haab om at komme hjem et Smut. — Peter Hanssen kan takke sin gode Skæbne, at han er bleven Forplejningsofficer; hans Regiment har lidt forfærdeligt under de sidste Kampe, da det var mod det, Angrebet blev rettet. Her er kommet mange Saarede. Gid vi snart var fri for det hele; men det maa jo engang komme. Her er dejligt Vejr med Solskin og Regn, alt er saa grønt og frodigt. I lever vel s. 115i Faste hjemme ogsaa; jeg tror nu, at det hele er en ganske sund Overgang, og det vil sikkert sætte sine Mærker gennem mange Aar. — I Aar maa Du kunne fejre en rolig Fødselsdag; der plejer ellers gerne at være Valg eller saadan noget den Dag. —