Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1915-07-17)

17. 7. 1915.

Nu er det næsten længe siden, jeg har hørt fra Jer; det er jo fortvivlet med mit Postvæsen; jeg haaber dog, jeg faar min Post sendt efter fra La Fere. Her gaar Rygtet i Dag, efter et Hamborgerblad, at Danmark skulde have erklæret Tyskland Krig; men selvfølgelig er det kun et Rygte. Det vilde være forfærdeligt, om det skete. Jeg har ingen Aviser læst længe, og er helt sat uden for Verdens Gang. Endnu gaar jeg her mellem 11 og 5, og ved ikke rigtig, hvad jeg skal til; halv Infanterist og halv Kavallerist. Enten bliver jeg Forrider eller Stangkusk. — I Dag har vi været ude at rejse Rugstakke. Rugen er meget lang her, og Franskmændene binder Negene saa tynde, saa der er slet ingen Hold i dem; saa sætter de Skokkene, istedetfor i tynde Rækker som vi — i runde Kegler; naar saadan en er skreden sammen, er det et helt Mas at faa den op igen. Jeg har tit skrevet til Jer, at Markerne er regelmæssig overplantede med Frugttræer. I Grunden skulde man tro, at disse Træer skadede Landbruget meget, og mangen radikal Landbruger har ogsaa i Vinter rystet paa Hovedet ved at se det.

Men mærkværdigvis staar Kornet lige saa højt og fyldigt inde ved Stammerne som udenfor, der er ikke den mindste Forskel at finde. Det kommer vel af, at der er Kalkgrund, og at der derfor kommer en hel Del Varme fra neden. Men tænk saa, hvilken Indtægt Franskmanden har af alle de Æbler, som bliver presset til Cidre (Æblevin). Her er Marker, hvor der staar tusinde Æbletræer, plantede næsten lige saa tæt som i Aftægtshaven. Det er helt ejendommeligt. Vore Heste gaar paa Græs ude i en saadan Frugtmark, der strækker sig vidt og bredt op ad en stor Skraaning; vi kan næsten aldrig finde Hestene; men naar vi kalder paa dem, kommer de i Gallop ned imod os. Hvor faar man dog i Grunden Hovedet fuldt af mange ejendommelige Billeder og Stemninger. —

Jeg bor her hos en større Forpagter. Saa vidt jeg kan skønne, er det meste af Jorden her adelig og udpagtet. Han er en meget flink og dannet Mand. Jeg har Eneværelse med Seng; Vinduet vender ud mod Haven. Her i Aisne er Landsbyerne helt anderledes end i Oise. Her ser man næsten kun s. 125 Teglstenshuse, medens dér saa godt som alle Huse er af disse kedelige Sandstensblokke. Alle Huse her er røde, med blaat Skifertag. — Kanonerne tordner voldsomt; det har de gjort i flere Dage og Nætter. — Her er mange Nordslesvigere. I min Sektion er der en fra Varnæs, som hedder Skriver; han er for Øjeblikket hjemme paa Orlov. Jeg ligger her i Ugny le Gay, som ligger en god Mil Nord for Chauny, (udtales Yni lø Gæ). Nu vil jeg haabe, at jeg snart maa høre fra Jer; den sidste Tid har faldet mig saa lang med alle de Omskiftelser. Jeg forstaar slet ikke, at det kun er en Uge siden jeg var i La Fere.