Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1915-07-30)

Ugny le Gay, 30. 7. 15.

Det gaar godt fremad med Ridningen. Lise er kun lidt doven og vil gerne runde et Hjørne af, hvor den kan se sit Snit. Hver Gang jeg kommer med Sadlen, vender den Hovedet om og ser paa mig med et Par melankolske Øjne. Endnu denne Uge til skal vi have Skoleridning, og saa skal vi ride frit over Mark og gennem Skov, og det kan jo blive meget interessant. Saa snart jeg faar Pladerne tilsendt, skal I faa et Billede af mig til Hest. I Gaar Aftes var jeg inde hos Værten og fik en Grog. Han beklagede, at hans «gen gode Gognak var sluppet op, for den tyske var det rene Melasse, sagde han. Hernede laver Bønderne alt muligt selv. Af alle de Æbler laver de ikke blot Cidre, som de bruger i Stedet for 01, men ogsaa Cidrecognak, og den skal være meget god. De laver ogsaa Cognak af Blommer; den er helt krystalklar og bliver først brugt efter at have ligget et Par Aar. Vi er saamænd ikke saa langt fra de franske Vinegne her; ca. 30 km herfra begynder Champagnevinbjærgene, men her er der endnu ingen. Champagne her er ogsaa meget billig. Almindelig Champagne koster 5 Francs pr. Flaske, og fin Champagne 10 Fr. eller Mk. — Jeg har temmelig svært ved at forstaa det Fransk, der tales her i Aisne; det er Dialekt. Forleden Aften kom Nabokonen, som for Resten haren umiskendelig Lighed med en af Heksene i Macbeth, og bralrede op med sin skringie Stemme; og saa trak hun Monsieur Paul i Ærmet og vilde øjensynligt bave ham til noget. — »Tschaa, tschaa!« raabte hun med alle mulige Fagter. Ikke en kunde forstaa det. Men Paul tabte hverken Aandsnærværelsen eller Piben, og da det tilsidst blev ham for broget, raabte han paa godt gammelt Sundevedsk: »Hold e Mond, Din gammel Kvind, fo æ ka jo et fostaa Dæ!« Saa kom der nok et Par Franskmænd til Hjælp og nok en Madamme, og de fo’r løs paa Paul og raabte: »Tschaa! Tschaa!« Omsider fandt vi ud „af, at hun mente Kat, og at hun vilde have ham til at slaa et Par Tiatte ihjel, som hver Nat holdt et syndigt Spektakel ude i Haven. Vor gamle Kok har særlig svært ved at huske de franske Ord; han kan kun huske to, siger han; det ene er »Bois« (Træ), for saa tænker han altid paa Møbelsnedker Boas, og det andet er »Bousette«, (Si), for saa tænker han paa Kloset. Naar de snakkesalige Madammer kommer ind til ham i Køkkenet, lader han dem roligt køre løs og ser paa dem med et Par godmodige Øjne; naar han saa s. 129 synes, Tidspunktet er kommet til at gribe ind, siger han saa bredt: »Wut wull Du?« Og saa er de lige nær endda.