Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1915-08-11)

Ugny le Gay, 11. 8. 1915.

Et Par Ord i Hast, for det er snart mørkt. Det er vældigt, hvor Dagene korter, og nu er vi jo endda i Frankrig, hvor de har den vesteuropæiske Tid; saa naar vi tror, at Kl. er halvni, saa er den i Virkeligheden kun halvotte. Jeg er for Resten flyttet fra 2. til 3. Sektion og er kommen af med mine gode Heste; til Gengæld har jeg saa faaet to Skimler, som ingen anden i Kolonnen vil have; der er ingen ved Sektionen, der tør køre med dem, fordi de ikke er til at styre og løber løbsk, saa snart de kommer for en Vogn. Da jeg hørte alle de Krøniker om dem, tænkte jeg: Da gid de Krikker løb ad Hekkenfeldt til! Men jeg er alligevel bleven helt gode Venner med dem. Jeg trækker dem ud paa Græs hver Morgen, og naar jeg saa henad Kl. 8 henter dem, saa kan de kende mig langt borte fra og kommer løbende ned til Leddet. Jeg har forøvrigt min Mark for mig selv, for ingen andre tør sætte deres Heste ud til mine Bæster. — Men Bæster mig her og der — mig hverken bider eller slaar de, og saa kan Resten være mig ligegyldig. Nu er jeg sammen med mange gode Folk, som Jakob v. Amerika, Niels fra Kloster o. s. v. — Forleden fik jeg en lille Bog tilsendt fra Konrad Jørgensens Forlag om Mindeaaret; jeg var helt ked af, at den var sendt, for der staar jo mange drøje Ord i den, og saadan noget kan man komme slemt op at køre med. — Ellers har jeg det godt. Forleden fik jeg den ottende Indsprøjtning mod Tyfus, saa nu maa jeg da næsten være udødelig i den Retning. . .