Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie FRA: Andresen, Kresten (1915-08-16)

Ugny le Gay, 16. 8. 1915.

Kære Misse!

Nu vil jeg skam ogsaa skrive Dig et Brev igen, for ellers er man jo lige ved at blive sat efter i Høst og Heste og samt. Tilmed har jeg lige holdt stor Flyttedag igen, ^9*9 s. 132hvad der jo ikke saa sjældent kommer paa med mig. Nu er jeg kommet ned til Jakob v. Amerika; han er en værre Børste. Han var lige hjemme paa Besøg ovre fra Kalifornien, da Krigen brød ud, og nu maatte han som gammel Dragon ogsaa i Trøjen. Du skulde bare se mig og Jakob køre Hvede ind; det gaar som Lyn og Torden; jeg forker op. og han lader, og lige megen Forstand har vi paa det begge; men vi kommer da altid flot af Sted, og det kan jo siges at være Hovedsagen. Hernede kører vi ikke saa forsigtig, det gaar over Stok og Sten og Grøfter. I Gaar fik vi en ordentlig Skylle, saa det blødte lige ind til Skindet. —

Jeg bor endnu i min gamle Lejlighed hos Gaston Goute. Hestene har jeg staaende lidt længere ned ad Gaden, og der spiser jeg ogsaa. Hvergang jeg gaar derned, kommer jeg forbi et hyggeligt lille Hus af røde Teglsten med hvide Fuger; foran er der en pæn lille Have, og der er Blomster i Vinduet. Franskmændene har meget sjælden Blomster i Vinduet, de har intet Blomsterbord; men har de endelig Blomster, saa staar de paa den udvendige Side af Vinduet. Her er en høj Blomstertrappe med røde og hvide Levkøjer; der er fine hvide Gardiner for Vinduet, hvad der ogsaa er en stor Sjældenhed. Men den største Sjældenhed sidder inde bag Gardinet og de røde og hvide Levkøjer, eller hun kommer ud paa Trappen og hilser paa mig, naar jeg kommer forbi: »Bon jour, Mademoiselle Flora!« siger jeg, og saa siger hun: »Bon jour, Monsieur!« — Ja, det er saamænd det hele, men denne Hilsen hører lige saa godt med til Dagen som Frokosten.

Det er slet ikke for ingen Ting. at hun hedder Frøken Flora, naar hun bor mellem alle de Blomster; hun faar jo næsten en hel symbolsk Betydning for hjemlig Hygge, skønt vi er i Fjendeland. Til den ene Side ligger Kirken og til den anden Verden i Form af en stor Sukkerfabrik. Der midt imellem har Frøken Flora fundet en hyggelig Krog. —