Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie FRA: Andresen, Kresten (1915-09-19)

Ugny le Gay, 19. 9. 1915.

Kære Søster Misse!

Du skal da have saa mange Tak for Dit Fødselsdagsbrev og for Billedet af de smaa Børn og for Kagen og s. 136Aalen m. m. Kagen smagte glimrende; det sagde min franske Vært og Mademoiselle Flora ogsaa; de gav sød Cidre, og jeg gav Kage, og saa holdt vi Fødselsdag.

Nu er jeg flyttet helt om og har faaet et fint tapetseret Værelse med egen Indgang gennem Vinduet og andre Bekvemmeligheder, som jeg en anden Gang vil meddele Dig. Ja, endnu vil jeg kun bemærke, at jeg har fundet Stilladset til et Jærnsengested; det var meget godt og manglede ikke andet end Bund; men den manglede ogsaa totalt. Men med den Opfindsomhed, som i flere Generationer har været egen for Slægten, vævede jeg mig en Bund af Staaltraad, og nu føler jeg mig som i den sjette Himmel, naar jeg ligger i den. — Nu er Fersknerne og Vindruerne gaaet samme Vej som Blommerne; og for Tiden gaar det løs paa Pærer og Valnødder; her er uhyre mange af begge Slags. —

Vi har begyndt at tærske med Damp, det gaar med en Fart af en anden Verden. Men i Dag har vi Søndag, og da har vi mærkværdigvis Ro. En, to, tre--— Hurra! Jeg ved, Søren smæk mig, ikke, hvad jeg skal skrive mere, Misse, for her sker intet af Interesse gennem Maanedi, Uge, Dag, Time og Minut. Himlen er blaa, og det er den vel hjemme ogsaa. Nu vil jeg lave mig en Omgang Kaffe. Tynd er den og lunken; jeg har næsten opgivet Haabet om at smage en ordentlig Kop Kaffe med Kager til.....