Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Andresen FRA: Kresten Andresen (1915-07-24)

Beaulieu, 24. 7. 1915.

Kære Forældre!

Nu har jeg atter holdt stor Omflytning, det er jo noget, der ikke kommer paa saa sjældent. I Gaar Morges rykkede vi 12 Mand med en Sergeant og en Underofficer ud af Ugny le Gay. Vi havde Ordre til at tage Pik-Pak med, og der blev sagt os, at vi skulde til Fretoire. Det var et helt interessant Selskab paa Vognen; vi sad som Sild i en Tønde, tolv Mand og tolv Sække, og desuden alle Vaaben og Kapper. En lang Soldat med et rødt, oppustet Ansigt hang over Bagsmækken med Benene udenfor; en lille Bjørn havde han, og saa sang han: »Holderi, es geht zur Heimat.« — Da vi naaede Guiscard, blev der gjort Holdt i tre Minutter, for at vi kunde rette vore forvredne Skanker, og saa gik det videre til Fretoire. Der kom vi af Vognen, og straks blev der' saa udleveret hver en af de belgiske Elefanter, som stod fuldt opsadlede. Jeg fik et Bæst, der var i en saadan Forfatning, at man skulde passe paa, at man ikke skrammede sig paa Knoglerne. Vi marsjerede s. 137 saa op i Gaaserad, og saa drog vi af Sted. Det var en meget lang og meget varm Tur til Bussy, hvor vi endnu fik udleveret hver en stor fransk Gig. Det var et Mas at faa spændt for; og saa blev der sagt, at vi skulde til Beaulieu med dem. Det var ti km, og ingen havde Tømme; jeg var da saa heldig, at jeg havde et temmelig langt Grimeskaft. Nogle fik i en Fart lavet Tømmer af, hvad de kunde faa fat i — Sejlgarn, Staaltraad o. s. v. Jeg satte mig op i min Formands Karre, og det gik ogsaa godt, skønt Hesten nær rykkede mig af, hver Gang der skulde køres til. Det var et højst komisk Optog gennem Marker og Byer, og Hestene forstod kun Fransk, saa vi maatte brøle: Yyyw —yhh! til dem og var helt hæse, da vi endelig ankom hertil. Jeg bor nu paa anden Etage af en Villa. Fra Vinduet er den dejligste Udsigt over de gamle kendte Egne ved Candor, Lagny og Cuy. Jeg har jo helt glemt at fortælle, hvad jeg skal her; jeg skal bygge Landeveje. Om jeg bliver her kort eller længe, véd jeg ikke. I Dag har vi intet andet at gøre end at pudse vore Heste rene; jeg har pudset mine tre Gange, og endda er de lige beskidte. Paa Søndag tror jeg, jeg vil over og besøge Jørg. Brag. og Kammeraterne i Cuy; det er kun en lille Mils Vej herfra. Jeg tror nok, vi faar det bedre her end ved Kolonnen, skønt Kosten er meget daarlig. For Øjeblikket bumrfcr Granaterne ind i Candor.. .