Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Andresen FRA: Kresten Andresen (1915-10-26)

Nord-Frankrig, 26. 10. 1915.

Kære Søster!

Nu vil jeg rigtig ønske Dig til Lykke med Din Fødselsdag og haabe, at Du maa fejre mange endnu. Sidste Gang, Du holdt Fødselsdag, var jeg endnu i Lyksborg og Jens i Slesvig. Du delte Din Fødselsdagsgaas imellem os. Saadan har Du jo altid været en rar Søster at have sig. Jeg husker godt vor Forbavselse, da jeg pakkede Gaasen ud, s. 143 og Johannes Clausen og jeg havde straks hele Slagplanen lagt. Vi fik Madammen til at stege os Kartofler, og vi købte en Flaske Portvin, og saa kan Du tro, at vi drak Din Skaalr og alle gode Venners Skaal. Det var dengang, og nu har vi allesammen oplevet saa meget i det Aar, der er gaaet. En af dem, der var med til at spise Gaasen, er falden oppe ved Yserkanalen, nemlig Peder Andersen fra Forballum. Os andre er det hidtil gaaet over Forventning godt. —

Du har maaske allerede hørt hjemmefra, at jeg atter har flyttet om, og denne Gang sammen med hele Kolonnen. Det er helt mærkeligt, hvad man alt maa opleve, man kan til syvende og sidst godt gaa et Par Gange i Luften, uden at det har synderlig Indvirkning paa Ens Mekanisme. Saaledes har jeg nu ogsaa været med ved et Togsammenstød, og tre Heste, som rev sig løs ved den Lejlighed, var nær faldet over paa os, som laa midt i Vognen og sov.

I Chauny paa Banegaarden, da vi skulde lades i Togetr vilde min Hans ikke ind i Toget, men satte sig paa Bagbenene, saadan at jeg, som forøvrigt havde ligget og frosset paa et koldt Pakhusloft, faldt omkuld, og Hans dansede hen over Banegaardspladsen med mig; godt, at jeg havde en Læderbund i mine Bukser, den har flere Gange vist sig at være meget praktisk. —

— Jeg læser næsten aldrig mere Krigsberetninger, for de fortæller En altid kun, at vi i Stedet for at nærme os Afslutningen, fjærner os mere og mere fra den. . .