Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan; Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1915-11-02)

Nord-Frankrig, 2. 11. 1915.

Kære Forældre!

Nu er vi flyttet igen; men nu tror jeg ogsaa, vi bliver her foreløbig. Vi ligger nu et Par Mil fra Valenciennes, tæt ved Denain, i én By som hedder Nornaing. Det er en frugtbar Egn. Landet er saa jævnt som et Logulv. Det er meget ligt Flandern. Her ligger Byerne ikke saa sammenknebne som længere Syd paa i Departementerne Aisne og Oise. Hele Anlægget gør et langt mere hjemligt Indtryk her. Folkene er ogsaa høje og blonde som Nordboerne; man kan ikke se nogen Forskel paa dem her og hjemme.

Naar jeg gaar langs Gaden, forbavses jeg tit over at træffe en eller anden, som har en saa umiskendelig Lighed med en hjemme, at det ligefrem kan gøres nødig at knibe sig i Armen for at huske, at man er i Frankrig og ikke i Sundeved. — Her paa Gaarden ligger vi tre Mand med seks s. 144Heste. Vi ligger i »æ Pissel«, ogsaa noget, som man ikke kender længere Syd paa. Manden er i Felten som Kyrassér, og Konen er alene paa Gaarden med sine tre smaa Børn og sin Svigermoder. Naar man samtaler med en Franskmand, begynder man ikke med Vejret; det første en Franskmand siger er: »Malheur la guerre«! og naar det Suk først er udstødt, kan man godt tale med dem om alt muligt andet. —

Jeg har det godt, Posten er nu fuldstændig i Orden igen. I begynder vel snart at tænke paa Julen. Der er jo længe til Jul endnu, men dog for kort Tid til at man kan faa Fred i den Tid. Hvordan er Stillingen ude i Verden? I Gaar hørte jeg at Tyrkerne og Østrigerne nu havde forenet sig med Bulgarerne; men om det passer, véd jeg ikke. Der fortaltes os, at Grækerne nu med Vaabenmagt sætter sig imod Landingen i Saloniki. Efter det at dømme maatte det jo snart komme til en Afslutning dernede; men derfor staar Fronterne i Øst og Vest og Syd jo ligefuldt urørte. Nu har Englænderne for Alvor begyndt Kampen i Østersøen. Bare det ikke staar i Forbindelse med en forestaaende Landing.