Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan; Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1915-11-23)

Lens, 23. 11. 1915.

Kære Forældre!

Jeg har det godt fremdeles. Nu har jeg flyttet min Bopæl til en stor By som hedder Lens, dog kun for et Par Uger. Hver Nat er jeg ude at grave Skyttegrave ved Lorettehøjen, som jo er besat af Franskmændene. Jeg har ikke set den endnu, da der er saa taaget. Der er meget roligt her for Tiden; for det meste skydes der over os væk med svært Skyts. Geværkugler fløjter enkeltvis, men de gør os jo ikke noget, naar vi graver. Forleden Nat gravede vi i en Skov. Alle Træer var mejet af i Fodshøjde af Granater. Hist og her ragede en højere Stump i Vejret. Granathul var der ved Granathul; her har staaet en forfærdelig Kamp. Rundt om laa endnu Ligene af de Faldne. Tyskere og Franskmænd mellem hinanden. Det var et trist og gyseligt Billede, naar Lyskuglerne gik til Vejrs og gjorde det til klar Dag om os. Jorden er her øde og bar, en stor Kridtørk. Hvor Granaterne slaar ind, støver Kridtet omkring og gør tilsidst Jorden helt hvid. Det er ogsaa en haard Bund at grave i. Uden Hakke kommer man ikke ned. Her synes der aldrig at have været dyrkede Marker. Dybt under os ligger Kullejerne og over dem Kridtlejerne. Muld er der ikke meget af. Lidt tilvenstre for os ligger Sukkerfabriken ved Souchez, tilhøjre Loos. Det er jo paa en Maade en historisk Egn, og derfor meget interessant. Sidste Nat kom jeg forbi en stor Mortér. Den saa helt farlig ud, som den stod paa sine Klampehjul og dukkede med sin Bøffelnakke. Feltgraa var den ogsaa — alt er graat her i Krigen, graat i graat; om det saa er Hansens Pibe, saa har han faaet den malet graa, og Kaffen faar ogsaa mere og mere den Farve, og Taage er der Dag og Nat; det er jo et herligt Liv! ....