Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan; Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1915-12-21)

Lens, 21. 12. 1915.

Kære Forældre!

Jeg har i Aften faaet Julebrevet. Det kom lidt for tidligt, men det gør ikke noget. I Gaar Aftes fik jeg ogsaa Brevet fra den 14., mange Tak for begge. Jeg har det godt. Det ser nu ud til, at jeg bliver her Julen over; men det kan jo i og for sig være lige godt. Kun er der den Forskel, at vi ved Kolonnen har det mere hyggeligt og hjemligt. Ellers farligt er det ikke saadan her. Vi laver for Tiden Artilleristillinger, saa vi arbejder ved Dag. Vor Arbejdstid falder fra 7 1/2 til 2, Resten af Døgnet er vi fri.

Min Andel deri har hidtil været at brække Stenene op i en Gade — det er ogsaa en Beskæftigelse, som jeg næppe havde drømt om at skulle i Frankrig. —

I Gaar er min Ven Peter Østergaard kommet usaaret paa Lazaret; han har en daarlig Haand; men det glæder mig for hver god Ven, der kan komme uskadt fra Skyttegraven.

Nu har vi snart Jul. Det er sandt nok, at Julefreden ikke er afhængig af ydre Omstændigheder. Vi kan jo være hos hinanden i Tankerne. Her tegner det just ikke saa godt. Forleden Aften var Ølsedlen rundt, hvorpaa vi kunde bestille, hvor meget 01 vi vilde have til Juleaften. De fleste bestilte fra 10 til 20 Liter. Jeg sa’ Korporalen rent ud, at jeg vilde ikke have en Draabe. Jeg tror nok, jeg gaar i Seng Juleaften, og saa kan de andre støje og larme, saa meget de vil. Sidste Aar havde vi en langt tungere Jul, fordi Ingeborg den Gang lige var død ... I Aar maa I kunne holde en roligere Jul. Du og Jens er hjemme, jeg er uden for Fare og Christian er endnu ikke i Fronten, men kan maaske ogsaa være hjemme endnu. Jeg synes det kønneste vilde være, om Jørg. Eriksen kunde prædike Juledag ovre i Kirken. Tænk, jeg har faaet en Julepakke ovre fra Kirkebakken, som jeg blev saa glad for. Jeg har slet ingen Julehilsen faaet sendt til Dotte, og tænk, nu fandt jeg et Brev til Moster, som ikke er kommet væk endnu. Man bliver saa sløvet her. Det er naaet saa vidt, at Niels fra Kloster og jeg trækker Lod om, hvem der skal gøre dit og dat.

Nu er det sent, og vi skal snart i Seng. Jeg har en halv Madras, et Tæppe og en Kappe; det er en kold Omgang om Vinteren, men det faar hjælpe sig.