Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-01-17)

17. 1. 1916.

Voldsom Kanonade. I Nat behøver vi ikke at marsjere ud, vi har Ro. Det er helt velgørende. Ellers arbejder vi 5· Timer hver Nat foruden 3 Timers Marsj, saa det er lidt strængt, naar man Dag over ikke faar Ro for Granaterne. ;—- Det er saa trist at komme ud til Angres, denne fuldstændig døde By. Det har haglet ned over den med Granater og ikke en Plet er blevet skaanet. Her har staaet en By, og her har der levet Mennesker. Hist og her rager endnu en Gavl i Vejret, hist og her et tomt stirrende Vindueshul — 11* s. 164»Øjne, som sugende Strømme«. — Og Bjælkeværket hænger og dingler mod tilfældige Støttepunkter. Og naar nu Foraaret kommer, vil Græsset gro som Glemslen hen over Ruinerne, Mos titte frem af Revner og Sprækker, og saa er den som saadanne æventyrlige Ruinbyer, man læser om i fantastiske Romaner; den samme dystre Gru ruger over den, den samme Dødsstilhed.