Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-01-28)

Hornaing, 28. 1. 1916.

Jeg har begyndt min gamle Virksomhed med at køre Halm i Moritiennes. I Dag smed jeg meget vellykket om, og derved slap jeg med denne ene Tur, de andre maatte lave to, saa det kan ligefrem lønne sig at smide om. Godt at jeg ikke er i fjerde Sektion, for de skal køre alle Møddinger ud i hele Moritiennes -— og det vil ikke sige saa lidt. Korporalen har betænkt mig med fire Heste, han har jo ikke det allerbedste Øje til mig, for jeg har saa svært ved at forstaa det Forhold, at han er Forvalter og jeg Polak — og saadan vil han jo helst se Tingene. En storsnudet Flab, som jeg havde Lyst til at skrive en ordentlig Epistel om, hvis det kunde hjælpe noget. Saadan en Mand . .. der nu mener at være Enehersker, da der jo er Krig. Navnlig maa Indbyggerne døje meget ondt for hans Skyld. — Nu i Aften er det sket, hvad jeg længe har forudsagt, Orloven er bleven stanset paa et ubestemt Tidsrum. Før Pinse behøver I ikke at vente mig hjem, og jeg tror overhovedet, at jeg slet ikke kommer hjem, før der er Fred. De regerer her med Folk, som de vil, og bryder sig ikke noget om Lov -og Ret. I de sidste Maaneder er der rejst en hver Uge, deriblandt to Vagtmestre og en Godsejer, som alle har haft én lang Orlov før; og vi andre — ja, hvad vil vi hjemme, vi har hverken Kone eller Børn eller Gods. Naa, mig kan det endelig være lige meget, naar der blot var Udsigter til Fred; men det lader jo ikke til, og jeg forstaar ikke, at nogen kan se optimistisk paa det, som Sagerne nu ligger. Det faar ingen Ende endnu i dette Aar, ikke Tale derom. Hvorfor kan man dog ikke samle sig til en afgørende Offensiv, — det maa da kunne lade sig gøre. Vi véd godt, at det koster Menneskeliv; men det her koster ti Gange mere, og skal der drives Udmattelseskrig, saa tager det lige saa lang Tid, som for en at dræbe sig med Tevand.

Ellers har jeg det godt. Hvad mener Morbror om det hele? Dr. Thomsen ser som sædvanligt lyst paa det; han har sit lyse Syn fra Nis Nissen; men om det gælder Udfaldet eller Tiden, véd jeg ikke. Jeg vil se, om jeg kan faa s. 168Orlov til Douai for at besøge ham, det vilde være helt oplivende. Her er hver Dag en Kanonade, som maa være Trommefyr, da man maa tage i Betragtning, at vi her kun kan høre det svære Skyts. Det er alt i Retning af Arras. Men nu maa det jo snart komme i Beretningerne. Jeg vilde være meget glad for at faa »Natt.« tilsendt eller Dele af den — Kundgørelserne kan I lade blive hjemme.