Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-02-06)

6. 2. 1916.

Blot et Par Ord i en forfærdelig Fart, da jeg ikke har ret megen Tid; jeg farer som et Lyn hid og did og allevegne. Her passerer jo ikke saa meget, mellem Aar og Dag. ... I Morgen faar jeg Orlov til Douai. Jeg vil besøge Dr. Thomsen der; det kan jo være en hel Adspredelse i det evindelige det samme. Og han véd forhaabentlig ogsaa en hel Del at fortælle. Det er rart, at han ikke mere er i Fronten. Han blev saaret nede ved Vimy og La Folie; det er vist tredje Gang, han er bleven saaret. Og nu er han bleven anstillet ved et Lazaret i Douai. Douai er jo ogsaa en stor By, som nok er værd at se, og det er altid godt at komme lidt omkring, naar man har Lejlighed til det. Her er det fineste Foraarsvejr — jeg tror snart, jeg kan sende Jer Martsvioler her nede fra. — De gamle Jomfruer er fremdeles uhyre venlige mod mig. Det er det bedste Kvarter, jeg har haft her i Frankrig, og bedre faar jeg det heller ikke. — Der bliver snakket en hel Del om, at vi alle sammen skal væk herfra; men der gaar jo saa mange løse Rygter. Naa, jeg havde ikke noget imod, at Korpset kom hen til et mere roligt Hjørne; men det kan jo være, at dette Hjørne med Tiden ogsaa bliver roligt. For øvrigt er det ikke saa slemt at være i Skyttegraven ..., da Franskmændene og Tyskerne overalt hurtigt bliver enige om at lade hinanden i Ro.