Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-02-14)

14. 2. 1916.

Jeg er her endnu og har det efter Omstændighederne storartet. Jeg bliver rimeligvis her til Foraarets Begyndelse; men hvordan det hele ellers former sig, véd jeg ikke. Jeg vil selvfølgelig se, at jeg kan komme tilbage til mit gamle Regiment; der er mange gode Venner, og der er man kendt. Naa, det hele er jo ikke saa galt. Offensiven, der har været her, er helt stanset, og der er fuldstændigt roligt. Det er længe siden, jeg har hørt Kanonade. Jeg tror ogsaa, at Krigen bliver afsluttet inden August. Men dermed er man jo ikke hjemme endnu. Der vil sikkert blive et frygteligt Roderi i hele den gamle Verden. Jeg tror, det hele Liv vil stanse en Tid for saa at blomstre op med nye Kræfter. Jeg vilde nok ønske at kunne komme paa Askov i Vinter, men jeg tør næsten ikke haabe paa det. Del vil tage lang, lang Tid, inden alle de Hærmasser kan blive dernobiliserede; og jeg, som en af de yngste Aargange, vil være en af de sidste, der kommer hjem, hvis man ikke endogsaa spiller mig det Puds at lade mig tjene aktivt et Par Aar efter Krigen. Det vilde være forfærdeligt; men desværre ikke usandsynligt. Vil I ikke forhøre Jer hos Morbror ved Lejlighed, hvad han mener om saadan en Forstærknings-Reservist som mig. —