Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-04-09)

9. 4. 1916.

. .. Jeg er budt hen til en Kop Kaffe i Morgen Aften til en fransk Familie. Jeg faar vasket der. Sidste Dag, da jeg var derhenne, skulde jeg absolut sidde ned og faa en længere Snak. Saa kom der en ung Pige ind og snakkede op og gik igen. Jeg fortalte dem saa, hvor jeg var fra, og saa sa’ de, at den unge Pige, der lige havde været her, var Datter af en Dansker, der havde giftet sig hernede. Saadan sidder der enkelte hist og her; men mange er der ikke. Det kunde være helt morsomt at tale med en. —

I Dag er der det dejligste Vejr. Jeg har lige skrevet til Christian, det er da saa trist, at han nu ogsaa er kommet afsted; men jeg kan slet ikke tænke mig, at han ikke skulde komme hjem igen. Han er jo sikkert nede ved Verdun; og for Tiden synes det at gaa helt haardt til der igen.

Der skal nok med Vold og Magt brydes igennem der. Hvad mon Holland har i Sinde? det er en mærkelig pludselig Mobilisering, og man skulde da antage, at den havde en meget haard og tvingende Grund. — Jeg vælger mig April, i den det stormer, fejer — det vil sikkert gaa løs nu for Alvor. Men saa vil vi ogsaa haabe, at efter den Brydning kommer der virkelig Vaar. — Jeg har det meget bedre her i det ny Kompagni, alle Foresatte er meget flinke. Der er slet ingen Udsigt til at komme væk for det første, naar der da ikke sker noget usædvanligt i disse Egne.

I Eftermiddag vil jeg op paa Slottet og snakke med Landsmænd. Der er dejligt her for Tiden trods alt, og navn-s. 179lig oppe i Slotsparken, som har en fjærn Lighed med Sandbjerg. 1)