Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johanne FRA: Andresen, Kresten (1916-04-16)

16. 4. 1916.

Kære Johanne!

... Midt i afvigte Uge havde vi et Par meget kolde Dage„ saa jeg har ligefrem faaet Frost i begge Hænder deraf. Det bliver jo længer des mere knapt med Fedteisen; mange maa sidde og spise tørt Brød. Og saa synger de: Marmelade, Marmelade, ist das schönste Fett im deutschen Staate .... darum schwärmen für Marmelade sehr--das liebe liebe Militär. —

I Dag er det Søndag, og da skal jeg som sædvanlig et Smut op paa Slottet for at træffe Landsmænd. Jeg tror, der kan være op imod hundrede for Tiden, mest fra Haderslev Amt. Sidste Søndag fik vi os, en Flok, fotograferet deroppe £ Parken. Ellers oplever man just ikke noget her; det er ikke som at være ved en mobil Troppedel, der er der altid mere Afveksling; men Tiden gaar dog rask, og det maa siges at være en Hovedsag. —

Naa, efter Rigskanslerens sidste Tale er der ikke ret megen Udsigt til Fred; den er meget lidt imødekommender stort og bredt skal det være. Jeg har lige haft Brev fra gode Bekendte, som er paa Askov i Vinter. Man faar ligefrem Længsel efter lidt af den Luft ved en saadan Lejlighed. Og: naar man tænker paa dem derovre, saa føler man sig saa indestængt. Nu vil vi se, hvad Vaaren vil bringe. Forhaabentlig bringer den Omvæltninger, saa det er muligt at tænke paa Fred; men der vil, inden den naas, flyde ny Blodstrømme. —

Nu skal jeg til Doktoren med mine Hænder.