Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1916-05-02)

Montigny, 2. 5. 1916.

Jeg kommer nu ud til mit Regiment en af Dagene, maaske først i Begyndelsen af næste Uge. I Gaar holdt jeg mit Aarsjubilæum for den Dag, da jeg forlod Skyttegraven; hvem tænkte da paa,· at jeg et helt Aar skulde blive sparet for al den Jammer og Elendighed.

Dr. Thomsen sagde til mig den Nat, at det mindst vilde s. 182 lage seks Uger; han havde jo paa en Maade Ret. Jeg maa være taknemlig for, som det hidtil er gaaet mig, og jeg stoler ahsolut paa Fremtiden. Det vilde rigtignok være en Glæde, om Krigen, som I skriver, vilde være forbi med denne Sommer; det Fjerdingaar holder vi vel ud endnu, og mere. Der er Nattergale i Snesevis, og Gøgen kukker over grønne Enge. Jeg havde aldrig tænkt, at der kunde blive saa kønt i dette Kulminedistrikt. Og naar nu Nattergalen tier og Gøgen er væk, og Svalerne samles i store Flokke, saa kommer Træktiden forhaabentlig for os ogsaa; men det gaar mod Nord, istedetfor mod Syd.

Kan I huske, hvordan jeg sidste Foraar altid troede paa, at det vilde give Fred, naar Kirsebærtræerne blostrede, og nu blostrer de for anden Gang. Nu tror jeg, at Frøken Fannys Spaadom vil gaa i Opfyldelse; lad os nu se, der vil sikkert komme forfærdelige Tider, værre end nogen hidtil har drømt om; mange vil endnu komme til at bukke under i disse Rædselsdage; men vi haaber, at de stærke Sjæle vil gaa Turen igennem; for der skal nogle til at bygge ny Tider op, naar de kommer, og der maa kunne rejse sig noget godt af saa mange Ruiner. Lev nu vel og vær ikke bekymret for mig; ved Guds Hjælp skal jjeg nok klare mig. Og skulde de tunge Tider komme over Jer derhjemme, saa se at bevare vort gamle Hjem . . .