Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Andresen FRA: Kresten Andresen (1916-05-28)

28. 5. 1916, Søndag.

Kære Forældre!

Saa er jeg nu alligevel kommet til mit gamle Regiment igen, og jeg har atter havt en stor Lykke med mig. — I de sidste Uger har Regimentet havt det temmelig haardt, men nu er det kommet helt i Ro. Hvis jeg ikke var kommet galt af Sted med min Finger den Gang, saa var jeg kommet med i hele Stormen. Jeg har hørt, at Hans Moos fra Nybøl er falden under den, det er forfærdelig sørgeligt. Han skal have anet det forud og taget Afsked med alle sine Kammerater. Men der er falden mange flere gode Landsmænd. —

Jeg er kommet hertil i Dag og bliver her i Douai i en fem, seks Uger; saa kan der jo være mangt og meget forandret til den Tid; men jeg tror det næppe. Feltwebel Römer tog meget venligt imod mig. Det er altid rarere at komme til et Kompagni, hvor man er gammel i Tjenesten; kommer man et nyt Sted hen, bliver man behandlet som Rekrut, og det har jeg faaet nok af. Jeg traf straks mange gode Venner som Rasmus Nissen fra Lendemark, Hans Skov fra Lillehave; vi tre har i Eftermiddag opsøgt vores gamle Jørgen Brag, som ligger paa et Lazaret her i Byen. Han var meget fornøjet, for en af Dagene damper han af ad Tyskland og venter at komme til Flensborg. Han var meget glad for at træffe kendte Folk, for han ligger paa et bayersk Lazaret. Dr. Thomsen har jeg ikke truffet, men haaber at træffe ham en af Dagene. Jeg synes, at Fredslængselen i den sidste Tid er kommet meget stærkt frem. Forhaabentlig bliver det nu ogsaa til noget. Hvad skriver de danske Aviser? Sverrig synes at være kommet ind i et roligere Spor igen. Det vilde heller ikke være at haabe, at det ogsaa skulde komme med.....Jeg har det udmærket. Douai er en dejlig'By, omtrent saa stor som Flensborg. Den har mange flotte Bygninger. Her kan man gaa paa Kafé og faa Kaffe og Kager; men en Æblekage koster 60 Pf., saa dem kan man ikke vove at tage ret mange af ad Gangen. Franskmændene er meget udhalede saadan en Søndag Eftermiddag. Jeg synes, det passer ikke rigtig s. 185 til Situationen; uhyre mange Kvinder bærer Sørgeflor. Hvilke Tider!