Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1916-07-16)

16. 7. 1916.

Jeg har det godt. Nu er jeg færdig med mine 21 Dages Skyttegravstilværelse og kommer saa tilbage en Uge i Ro. Jeg glæder mig meget dertil, for her gror man jo næsten til Mos i enhver Henseende. Vaskning er en absolut Luksus her. Jeg har ikke faaet mig vasket de sidste otte Dage, saa det svier ordentlig i Øjnene nu. Men det er meget mere ækelt, som vor Dækning er fuld af Rotter. De laver et vældigt Styr over og under En, naar man sover; det er store sorte Tingester med lang Manke. Man er undertiden i Tvivl med sig selv, om det er Rotter eller Ildere. Men hvad det end er, saa laver de et vældigt Svineri. Utøj er der ogsaa saa fuldt af, at det vrimler. I kan tro, det er ingen hyggelig Tilværelse, og 21 Dage er jo saadan en halv Evighed, inden de faar Ende. Jeg vil haabe, at I faar Ret med, at Krigen snart faar Ende. Men naar man saadan daglig gaar og ser, hvor store Kræfter der er i Bevægelse, og hvor indgaaende det hele er organiseret, og hvordan Stillingerne er udbygget, saa forstaar man slet ikke, at det nogensinde kan høre op. Saa gaar man tilsidst og bilder sig ind, at det er Livet og Samfundet, der har antaget andre Former, end vi før var vant til. —

Hvorvidt er I med Arbejdet? Høslætten er vel færdig nu, og Rughøsten, for saa vidt I har nogen, kan vel snart begynde? Jeg tror ikke, der er nogen Udsigter til, at jeg kan komme hjem og hjælpe Jer. Jeg tror ikke, der kan undværes ret mange Folk ved Fronten i Øjeblikket. Men jo haardere Pine, des snarere Ende. Næste Gang skal jeg gøre mig Umage og skrive Jer et længere Brev. 13*