Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-07-18)

18. 7. 1916.

I Eftermiddag kommer jeg ud af Skyttegraven og gaar saa foreløbig i Ro i 7 Dage. Det kan jo ogsaa tiltrænges, for nu har vi uafbrudt været her i 22 Dage. Forleden Nat var vi udsat for et pludseligt Artilleriangreb. Til venstre for os greb Englænderne an. Vi stod parat med Gasmasker paa og alle Hænder fulde af Haandgranater og ventede ham hvert Øjeblik; men han kom ikke, og det gjorde han vist klogest i. Den Minegang, som jeg arbejdede i den Gang, er nu bleven kvæstet af Englænderne; det kan jo nok løbe en lidt koldt ned ad Ryggen ved at tænke paa det. Iøvrigt er Stillingen temmelig rolig. Kun skal man om Natten være meget forsigtig, for det hænder undertiden, at Englænderne sniger sig over med Haandgranater og Gasbomber. Det er Folk, der kun gaar ud paa at slaa Folk ihjel, og de er ikke bedre værd, end at de selv faar nogle Haandgranater i Hælene. Jeg kan for min Død ikke lide saadan snigmorderisk Færd. Og den Slags Folk maa jo ogsaa i Civil være Forbrydere, naar de kan gøre saadan noget. —

Det var jo paa en Maade en interessant Avis, I sendte mig, navnlig Artiklen om Rumænien. Et saadant Folk har efter min Mening udlevet, det har mistet sin Daadskraft. —

Det er vældigt, som Russerne gaar paa for Tiden, hvis man kan tro Beretningerne, og det er vel meget sandsynligt, siden det ikke bliver dementeret. Nu tænker jeg, jeg kan faa skrevet et ordentligt Brev, naar jeg nu faar udsovet, for her faar man jo aldrig mere end et Par Timers Søvn i Døgnet.