Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-07-23)

23. 7. 1916.

Jeg har det godt. Ligger for Tiden i en By, lidt Nord for Bapaume — Sapinies. En henrivende Egn, hvad Naturskønhed angaar. Landsbyerne er saa fine og noble, som oftest i en romantisk, middelalderlig Stil. Her bølger Kornmarkerne frodigere end hjemme. Bakkerne bølger rundt og blødt, og mellem dem ligger Landsbyerne i farverige Klynger, som oftest med en vældig Kirke ragende op i Midten. Og Træer og Skove og Abildgaarde er der her. Men endda kommer Egnen ikke op ved Siden af »det glade Ugny«. Tiden der vil altid komme til at staa som en Glansperiode i mit Felttog. Da var man uden Sorger og Bekymringer. —

Naa, jeg er ved godt Mod. Kun naar jeg er ganske udaset af en lang Marsj, ser jeg lidt sort ud i Fremtiden. Men det er ogsaa en slem Plageaand, der rider En, naar man skal slæbe saadan en treds Pund en Strækning, som hjemmefra til Aabenraa. Og saa er det endda ingen Ting imod, hvad der bliver præsteret andre Steder, og hvad der blev præsteret ved Krigens Begyndelse. — Jeg ligger nu i Kvarter i Kirken. Den ser forfærdelig ud. Nu lige kom der Befaling fra Kaptajnen, at han vilde ikke have Sager liggende paa Altrene. Der er tre Altre, og de laa fulde af Vaaben og Oppakning. En stor Bøffel, forresten en Gefrejter med Jærnkors, har nu, trods Forbudet pakket sine Pudsesager ud paa den hvide Alterdug, og staar og pudser Støvler.

Ellers er hele Kirken ryddet, og der er et Lag Halm over Gulvet. I den ene Ende ligger der opstablet en hel Dynge presset Halm. Og i Dag er det Søndag. Jeg fik det at vide hos Barberen — han vilde ikke klippe Haar om Søndagen, sa’ han. Og ellers er der vist ingen i Kompagniet, der véd, om det er Søndag eller Mandag.